Spring til indhold

Landbrugsbyggeri

Ønsker du at bygge avls- eller driftsbygninger, skal du søge om byggetilladelse til det. Du skal søge om byggetilladelse, fordi kommunen skal sikre, at byggeriet overholder reglerne i Bygningsreglement samt lokalplaner, deklarationer m.m.

Øvrigt landbrugsbyggeri skal blot oplyses til BBR (Bygnings- og Boligregisteret):

  • gylletanke
  • gyllelaguner
  • møddingspladser
  • ensilagepladser
  • siloer til korn- og foderopbevaring og lign.

Ændringer til BBR oplyses på BBR.

Gå til BBR

Landbrugsbyggeri, gyllebeholdere m.m., som medfører ændringer i ejendommens dyrehold, skal udover byggeloven også behandles efter miljøloven. Inden byggeriet kan gå i gang skal kommunens miljøafdeling vurdere, om byggeprojektet er omfattet af VVM-bekendtgørelsen.

En byggetilladelse gælder 1 år og bortfalder, hvis arbejdet ikke er påbegyndt inden for dette år.

De almindeligste bestemmelser, der skal overholdes ved landbrugsbyggeri, er følgende:

  • Bygninger skal placeres mindst 2,5 m fra naboskel.
  • Maksimal højde for driftsbygninger er 12,5 m og for siloer op til 20 m. 
  • Bygninger skal opføres højst 20 m fra andre bygninger, idet landbrugsbyggeri skal fremtræde som liggende i en samlet bebyggelse. Overholdes denne afstand ikke, kræves der landzonetilladelse i forhold til Planloven, hvor der tages stilling til, hvorvidt det ansøgte kan godkendes.
  • Driftsbygninger skal brandcelle/eventuelt brandsektionopdeles, og bygningerne skal opføres med afstande mellem bygningerne på mindst 5 m. og op til 10 m, alt efter hvilken beklædning der bruges til ydervægge.


Feedback

Sidst opdateret

13.06.2019

Ansvarlig redaktør

Marie Jørgensen