Spring til indhold

Vejledning om afkrydsning af tekniske kapitler ved udhuse m.m.

Kapitel 2: Adgangsforhold (§48-§62)

-Skal ikke afkrydses ved sekundære bygninger.

Kapitel 3: Affaldssystemer (§63-§68)

-Skal afkrydses ved sekundære bygninger, hvis der laves ny placering til affaldshåndtering.

Kapitel 4: Afløb (§69-§81)

- Skal altid afkrydses, hvis der opføres en bygning, som medfører et øget tagareal, dvs. skal også afkrydses ved sekundære  bygninger.

- Skal afkrydses, hvis bygningen kræver afløb til spildevand eller regnvand.

Kapitel 5: Brand (§82-§158)

- Skal altid afkrydses, uanset brandklasse.

- Kun sekundære bygninger med et samlet areal på højst 50 m2 er undtaget fra indplacering i brandklasser. (Dvs. har man en garage på 40 m2 og ønsker at opføre et skur på 12 m2, så er det samlede areal over 50 m2, og skuret vil dermed blive indplaceret i brandklasse 1, og kap. 5 skal derfor afkrydses).

Kapitel 6: Brugerbetjente anlæg (§159-§160)

- Skal kun afkrydses, hvis der installeres brugerbetjente anlæg, herunder indkast til affaldssystemer, IT-standere, betalings- og selvbetjeningsautomater og lignende anlæg med offentligt tilgængelige servicefunktioner.

Kapitel 7: Byggepladsen og udførelsen af byggearbejder (§161-§165)

- Skal altid afkrydses, når der skal udføres enhver art af byggearbejde.

Kapitel 9: Bygningens indretning (§196-§241)

- Skal ikke afkrydses ved sekundære bygninger.

Kapitel 10: Elevatorer (§242-§249)

- Skal aldrig afkrydses ved bygning i tilknytning til enfamiliehuse eller sommerhuse.

Kapitel 11: Energiforbrug og klimapåvirkning (§250-§298)

- Skal afkrydses for sekundære bygninger som opvarmes til 5°C eller mere.

Kapitel 12: Energiforsyningsanlæg (§299-§328)

- Skal afkrydses, hvis der i bygningen etableres energiforsyningsanlæg, fx varmepumpe, solceller og lignende. Dette gælder både sommerhuse, enfamiliehuse samt tilbygninger hertil.

- Skal ikke afkrydses, hvis eneste varmeinstallation er fjernvarme.

Kapitel 13: Forureninger (§329-§333)

- Skal altid afkrydses ved ’lukkede, sekundære bygninger’, hvor der er indeklima, dvs. ikke ved opførelse af f.eks. carport eller overdækket terrasse.

Kapitel 14: Fugt (§334-§339)

- Skal altid afkrydses ved ’lukkede, sekundære bygninger’, dvs. ikke ved opførelse af f.eks. carport eller overdækket terrasse.

Kapitel 15: Konstruktioner (§340-§357)

- Skal altid afkrydses.

- Kun sekundære bygninger med et areal på højst 50 m2 er undtaget fra indplacering i konstruktionsklasser. (Dvs. søger man om en garage på 40 m2, skal kapitel 15 ikke afkrydses, men søger man om en garage på 51 m2, så skal kapitlet afkrydses.)

Kapitel 16: Legepladser mv. (§358-§367)

- Skal kun afkrydses, hvis der søges om en legeplads. Legepladser er ikke omfattet denne vejledning.

Kapitel 17: Lydforhold (§368-§376)

- Skal ikke afkrydses ved sekundære bygninger.

Kapitel 18: Lys og udsyn (§277-§384)

- Skal ikke afkrydses ved sekundære bygninger.

Kapitel 19: Termisk indeklima og installationer til varme- og køleanlæg (§385-§392)

- Skal ikke afkrydses ved sekundære bygninger.

Kapitel 21: Vand (§403-§419)

- Skal afkrydses ved sekundære bygninger, hvis der etableres vandforsyning.

Kapitel 22: Ventilation (§429-§452)

- Skal ikke afkrydses ved sekundære bygninger.



Feedback

Sidst opdateret

16.01.2023

Ansvarlig redaktør

Runa Cecilie Lund Sørensen