Spring til indhold

Adresser og GPS

Adresser skal være korrekte og tydelige - ikke kun for postvæsnet, men også for at ambulancer og brandvæsen hurtigt kan finde frem.

Synlige adresser

Som ejer af en ejendom er det dit ansvar at sætte et tydeligt og synligt husnummerskilt op. Skiltet skal passe til den adresse, som kommunen har fastsat. Det er kommunen, der fastsætter og ændrer adresser.

Et tydeligt husnummerskilt er:

  • synligt fra vejen
  • kan ses af en person i en bil
  • tal og bogstaver som gerne er mindst 85 mm høje og være i en god kontrast, så det kan ses i tusmørke og dårligt vejr
  • reflekterende eller på anden måde tydeligt i mørke
  • ikke forsvundet bag buske eller snedriver
  • ikke påsat en åben havelåge

Danmarks adresser

På hjemmesiden danmarksadresser.dk kan du finde flere oplysninger om adresser i Danmark. Du kan blandt andet finde et kort over de adresser, der findes i nærheden af, hvor du bor.

Gå til hjemmesiden om Danmarks adresser

 

Fejl i GPS-kort eller hos KRAK/Google Maps

Vi oplever indimellem, at folk henvender sig, fordi der er fejl i GPS-kort, eller fordi deres adresse ikke er med hos KRAK/Google Maps. Dette betyder ikke nødvendigvis, at der er fejl i adressen, men at adressen ikke er opdateret hos udbyderen. 

På danmarksadresser.dk kan du tjekke, om din adresse er registreret hos kommunen. Findes adressen her, skal du kontakte udbyderen af det system, hvor adressen mangler.

Gå til danmarksadresser - om GPS'en

Indberet fejl i adresserne til din GPS

Ofte er det TomTom eller Garmin som leverer kort til din GPS. Oplever du fejl i kortet til din GPS kan du rette henvendelse til:

TomTom: http://www.tomtom.com/mapshare/tools/
Du skal oprette dig som bruger med e-mail og password, før du kan indberette fejl.

Garmin: https://mapcreator.here.com/
Du skal oprette dig som bruger med e-mail og password, før du kan indberette fejl.

 



Feedback

Sidst opdateret

27.09.2022

Ansvarlig redaktør

Runa Cecilie Lund Sørensen

Digitale kort

På et digitalt kort kan du finde oplysninger om daginstitutioner, skoler, lokalplaner og mange andre informationer, der har en geografisk relation.

Gå til det digitale kort