Spring til indhold

Opdag tegnene på rotter i tide

De bedste metoder til at undgå rotter er at sørge for, at der er rent og ryddeligt på ejendommen.

Følgende fire tegn kan vise, at der er rotter:

Lugt

Rotter efterlader sig en skarp og ubehagelig lugt, der minder om kloak og grisestald.

Ekskrementer

Rotter efterlader sig mange ekskrementer. De er sorte, cylinderformede og cirka 6 mm tykke og 10-17 mm lange. De spidser til i den ene ende.

Huller

Udendørs kan rotter afsløre sig ved umotiverede huller i jorden. Det kan for eksempel være i nærheden af et dæksel eller i nærheden af husets fundament. Synkende fliser eller asfalt kan være tegn på, at rotter har undermineret området. Indendørs kan rotterne gnave sig igennem paneler, vægge og gulve. Hullerne er som regel cirkelrunde og behøver ikke være større end en to-krone. Hold øje med friske afgnavede træspåner.

Lyde

Piben og kradsen i panelerne, under gulvet eller på loftet kan være tegn på rotter. Det kan også være en mus, husmår eller andre dyr, der er kommet indendørs. Lad kommunens rottebekæmper afgøre, hvem du har på besøg.

Udendørs fodring

Det er rart og hyggeligt at kigge på havens fugle ... men det sker også, at der er kommer ubudne gæster. Hvis du ønsker at fodre havens vilde fugle og samtidig undgå rotterne, så husk følgende:

  • Undgå at overfodre fugle og husdyr - "lidt men godt".
  • Læg aldrig foder direkte på jorden - dette inviterer rotterne til at deltage i måltidet.
  • Hold arealet under foderbrættet rent - kan let gøres ved at feje og fjerne "levninger" regelmæssigt.


Feedback

Sidst opdateret

18.12.2023

Ansvarlig redaktør

Runa Cecilie Lund Sørensen