Spring til indhold

Jobparat på kontanthjælp

Du er over 30 og klar til at gå i job inden for tre måneder. Hvis du er under 30 med en kompetencegivende uddannelse og klar til at gå i job, er dette også din vej videre.

Indholdsansvarlig for denne side: afdelingsleder Anita Kjeldsen

Er du fyldt 30 år og i stand til at arbejde, bliver du betragtet som jobparat. Som jobparat skal du aktivt søge job og vil undervejs modtage kontanthjælp. Hvis du imod din forventning ikke er kommet i job, vil du blive mødt med krav om at arbejde for din kontanthjælp fx i en nytteindsats.

For at søge om kontanthjælp skal du melde dig i Jobcenteret den dag du ønsker kontanthjælp. Du opretter og vedligeholder CV & Joblog ifm. din første henvendelse.

Åbningstider i Jobcenter Holbæk fremgår af kommunens kontaktsider
Du kan henvende dig i Jobcenteret uanset om du er jobsøgende, ønsker rådgivning om ledighed, løntilskud eller sygdom.


Hurtig afklaring af økonomisk hjælp og ydelser

Vi samarbejder med Ydelsesservice om afklaring af din økonomi og ydelser. Afklaring om du er berettiget til f.eks. kontanthjælp tager mellem 1-3 dage. Bemærk, at kontanthjælp er kun en midlertidig ydelse. Målet er, at sikre dig den højest mulige grad af selvforsørgelse, at du kommer i uddannelse eller i job, enten på fuldtid eller deltid. 


Se hvordan du afklarer økonomisk hjælp og ydelser hos Ydelsesservice


Joblog og jobrettede samtaler

Jobcenter Holbæk skal stille klare krav til dig om at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, og om aktiv jobsøgning. Vi vil med udgangspunkt i din Joblog på www.jobnet.dk løbende følge op på, om du søger job tilstrækkeligt bredt, intensivt og realistisk.

Enhver personlig, jobrettet samtale med en sagsbehandler i Jobcenter Holbæk indebærer gennemgang af dit CV, Joblog og afsøgning af muligheder for opkvalificering. Dine aftaler om jobsøgning og konkrete henvisninger til job fremgår af ”Min Side” på Jobnet, så der ikke er tvivl om aftalerne.

Læs mere på www.jobnet.dk

Virksomhedspraktik og nytteindsats
Nytteindsats er primært rettet mod de mest ressourcestærke ledige, hvilket vil sige åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere, der venter på at komme i gang med en uddannelse, og jobparate kontanthjælpsmodtagere, som ikke er kommet i job inden for tre måneders ledighed.

Virksomhedspraktik kan derimod anvendes i forhold til en bredere målgruppe i beskæftigelseslovgivningen, hvor den ledige kan have behov for at få styrket sine faglige, sociale eller personlige kompetencer på vejen mod job eller uddannelse eller behov for at få afklaret sine beskæftigelsesmål.

Se video på Youtube

 



Sidst opdateret

20.07.2018

Ansvarlig redaktør

Bo Christensen

Book din egen samtale i Jobcenter Holbæk

Jobcenter Holbæk opfordrer til, at du selv booker dine samtaler. Dermed får du indflydelse på dato og tid til dine samtaler. 

 

Se video om selvbooking af samtaler (23video)

Hvad betyder kontanthjælpsloftet?

Krav om 225 timers arbejde

225-timersreglen er et krav om, at du skal opfylde et arbejdskrav på 225 timers ordinært og ustøttet arbejde, hvis du fortsat skal kunne modtage fuld integrationsydelse, fuld uddannelseshjælp eller fuld kontanthjælp.


Læs faktaark fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering hér

Læs yderligere information på borger.dk

Småjob

Småjob helt ned til få timer om ugen, kan være din genvej til et fuldtidsarbejde. Ifølge Danmarks Statistik var der i 1. halvår 2016 i alt 650.900 jobs med en ugentlig arbejdstid under 20 timer. 70 % (svarende til 455.500 af jobbene) var på under 10 ugentlige timer.

Hvordan får jeg et småjob?
-> Søg småjobs på jobnet. dk 
-> Kontakt Jobcenter Holbæk på 72 36 36 36
-> Kontakt evt. Ydelsesservice på 72 36 36 36 for yderligere vejledning.

 

Hvordan opnår borgere på kanten af arbejdsmarkedet ordinære løntimer?
Læs mere om mulighederne og erfaringer fra samarbejdet mellem dig som er ledig, virksomheder og jobcenter.

Læs også om ordinære løntimer for borgere i ressourceforløb
- fakta om borgerens økonomi (af STAR)
Læs hér

 

Det lokale jobbarometer

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering udgiver hver måned et jobbarometer. Det giver et overblik over, hvor der er gode jobmuligheder lokalt. Hent seneste Jobbarometer.