Ledig på arbejdsløshedsdagpenge

Når du er ledig og jobsøgende skal du tage ansvaret for din egen plan. Du skal overveje på hvilken måde og hvordan du skaber korteste vej til job. I Jobcenter Holbæk kan vi tilbyde hjælp med CV og ansøgning, med jobsøgningsstrategier og metoder, og vi har ofte konkrete jobforslag på hånden til dig.
Din første samtale i Jobcenter Holbæk
Du bliver indkaldt til den første samtale, hvor a-kassen og jobcenteret deltager, og hvor vi i fællesskab sætter en plan i gang, som skal bringe dig hurtigst muligt i job. Du vil også blive informeret om ret og pligt – og muligheder som ledig.
- Tilmeld dig som ledig på Jobnet.dk, på din første dag som ledig
- Opret eller opdater dit CV på www.jobnet.dk
- Find din seneste jobansøgning og medbring denne til samtalen
- Lav en skitse til din plan og strategier for jobsøgningen
- Overvejer du et brancheskift?
Arbejdsmarkedsbalance viser dig jobmulighederne fordelt på ca. 850 stillingsbetegnelser - Find mere inspiration på www.jobnet.dk
Fra uge 1-26 som ledig
- Du modtager indkaldelse til 1. fællessamtale med Jobcenter og a-kasse
- Du booker selv samtale og har ret til 1 samtale om måneden med en jobkonsulent
- Mulighed for kursus i at udarbejde ansøgning og CV
- Vejledning om 6 ugers jobrettet uddannelse
- Fællessamtale med jobcenter og a-kasse ved omkring 24 ugers ledighed
Fra uge 27-69 som ledig
- Selvbooket samtale med Jobkonsulent hver 3. måned
- Vejledning om kurser og uddannelse
- Virksomhedsrettede tilbud – praktik og job i løntilskud
Fra uge 70-104
- Fællessamtale med jobcenter og a-kasse ved ca. 70 ugers ledighed
- Virksomhedsrettede tilbud – praktik og job i løntilskud
- Coachende forløb med jobkonsulent
- Du får en personlig jobformidler
Når du planlægger din jobsøgning overvej følgende:
- Hvilke job søger du?
- Hvilke kvalifikationer kræver jobbet ?
- Hvilke kvalifikationer har du, der matcher jobbet?
- Brug dit netværk i jobsøgningen
- Lav grundig research på stillingsopslaget - ring til arbejdsgiver, spørg i dit netværk m.m.
- Søg uopfordret, men målrettet og motiveret
Du kan finde gode råd til Jobsøgning på www.jobnet.dk
Brug dit Netværk
I dag er dit faglige og personlige netværk og brugen af sociale medier, som LinkedIn og Facebook, de væsentligste medspillere i vejen til job. Netværk er tidligere kolleger, venner, bekendte fra f.eks. fritidsrelaterede aktiviteter, frivilligt arbejde, eller familie. Lav en oversigt og overvej hvem der kan hjælpe dig i job.
Søg uopfordret
Den uopfordrede ansøgning henvender sig målrettet og motiveret til en konkret arbejdsplads.
- Tilegn dig viden om den arbejdsplads, du kontakter.
- Forbered spørgsmål og en kort og relevant præsentation af dig selv.
- Ring til kontaktpersonen og få svar på hvilke jobmuligheder, der er i afdelingen.
- Få lov til at sende CV og uopfordret ansøgning. Lav samtidig en aftale om, hvornår du ringer igen, så I kan drøfte det fremsendte.
Få tilsendt jobforslag fra jobbaser direkte i din indbakke
De fleste stillingsopslag kommer i dag på jobsøgningsdatabaser på internettet. Her kan du søge på fagområde, geografi mv. Jobsøgningsdatabaserne er et must i jobsøgningen og her kan du oprette en jobagent baseret på dit CV således, at du efterfølgende modtager mails hver dag med jobforslag.
Se mere på www.jobnet.dk
Derudover finder du jobannoncer i aviser, fagblade
Har du brug for et jobsøgningskursus?
Jobcenter Holbæk udbyder jobsøgningskurser hvor du få råd og vejledning til et målrettet og motiveret CV, som understøtter den gode ansøgning.
Dagpengesystemet indeholder en række muligheder, der giver dig fleksibilitet og tryghed i forhold til dine dagpenge. På Jobnet.dk finder du derfor grafiske dagpengetællere, som hjælper dig med at få et visuelt overblik over din dagpengesituation.
Dagpengetællere - regler og muligheder
Se video om dagpengetæller - regler og muligheder (åbner 23video)
Om dagpengetællere på Jobnet.dk
Se video om dagpengetæller på Jobnet (åbner 23video)
Bemærk: da a-kasserne skal have foretaget genberegninger for de enkelte medlemmer grundet overgang fra ledighedsberegning på ugebasis til timebasis, vil alle dagpengemodtagere ikke kunne se deres dagpengetællere fra første dag.
Når data til dagpengetællere modtages, vil borgeren - under forudsætning af, at han er tilmeldt sms-huskeservice - modtage en sms om, at dagpengetællere nu findes på Jobnet.
Sidst opdateret
06.02.2020
Ansvarlig redaktør