Spring til indhold

Planlæg din jobsøgning

Når du planlægger din jobsøgning overvej følgende:

  • Hvilke job søger du?
  • Hvilke kvalifikationer kræver jobbet ?
  • Hvilke kvalifikationer har du, der matcher jobbet?
  • Brug dit netværk i jobsøgningen
  • Lav grundig research på stillingsopslaget - ring til arbejdsgiver, spørg i dit netværk m.m.
  • Søg uopfordret, men målrettet og motiveret

Du kan finde gode råd til Jobsøgning på www.jobnet.dk


Brug dit Netværk
I dag er dit faglige og personlige netværk og brugen af sociale medier, som LinkedIn og Facebook, de væsentligste medspillere i vejen til job. Netværk er tidligere kolleger, venner, bekendte fra f.eks. fritidsrelaterede aktiviteter, frivilligt arbejde, eller familie. Lav en oversigt og overvej hvem der kan hjælpe dig i job.


Søg uopfordret
Den uopfordrede ansøgning henvender sig målrettet og motiveret til en konkret arbejdsplads.

  • Tilegn dig viden om den arbejdsplads, du kontakter. 
  • Forbered spørgsmål og en kort og relevant præsentation af dig selv.
  • Ring til kontaktpersonen og få svar på hvilke jobmuligheder, der er i afdelingen.
  • Få lov til at sende CV og uopfordret ansøgning. Lav samtidig en aftale om, hvornår du ringer igen, så I kan drøfte det fremsendte.


Få tilsendt jobforslag fra jobbaser direkte i din indbakke
De fleste stillingsopslag kommer i dag på jobsøgningsdatabaser på internettet. Her kan du søge på fagområde, geografi mv. Jobsøgningsdatabaserne er et must i jobsøgningen og her kan du oprette en jobagent baseret på dit CV således, at du efterfølgende modtager mails hver dag med jobforslag.

Se mere på www.jobnet.dk
Derudover finder du jobannoncer i aviser, fagblade


Har du brug for et jobsøgningskursus?
Jobcenter Holbæk udbyder jobsøgningskurser hvor du få råd og vejledning til et målrettet og motiveret CV, som understøtter den gode ansøgning. 



Feedback

Sidst opdateret

23.01.2018

Ansvarlig redaktør

Bo Christensen