Spring til indhold

Vær opmærksom på

Ændringer i dine forhold, nedsættelse af ydelser, afgørelser og klagemuligheder

Hvis dine personlige forhold ændrer sig



Indholdsansvarlig for denne side: afdelingsleder Henriette Durup Johansen


Når du får integrationsydelse, uddannelses- eller kontanthjælp, har du pligt til straks at meddele kommunen om enhver ændring i dine personlige og økonomiske forhold. Hvis ikke du giver os de rigtige oplysninger eller hvis du undlader  at fortælle os om ændringer, skal du betale de penge tilbage, du ikke er berettiget til. 

Vi sender dig et partshøringsbrev, hvis vi konstaterer, at du har fået penge, som du ikke har ret til. Hvis du er enig i, det, vi skriver i brevet, skal du ikke gøre noget. Hvis du derimod er uenig med os, skal du tage kontakt til os enten pr. telefon eller pr. mail indenfor den frist der står i brevet.

Telefon- og åbningstider i Ydelsesservice fremgår af kommunens kontaktside.

Telefon: 72 36 36 36
E-mail: Ydelseskontor@holb.dk 

Brug Digital Post til at kommunikere sikkert med Ydelsesservice. Du finder din digitale postkasse på www.borger.dk.

Hvis dine økonomiske forhold ændrer sig



Indholdsansvarlig for denne side: afdelingsleder Henriette Durup Johansen


Når du får økonomisk hjælp, er det vigtigt, at du fortæller os om alle ændringer, som kan have indflydelse på hjælpen.

• Du arver
• Du vinder i lotto eller modtager gevinster
• Du tjener penge
• Du bliver gift (hjælpen beregnes ud fra din og din ægtefælles samlede indtægt)
• Du søger ind på en uddannelse
• Du skifter adresse
• Du får penge tilbage i skat
• Du får feriepenge
• Du optager lån

Kontakt os med det samme, hvis dine økonomiske forhold ændrer sig. 

Telefon- og åbningstider i Ydelsesservice fremgår af kommunens kontaktside.

Telefon: 72 36 36 36
E-mail: Ydelseskontor@holb.dk 

Brug Digital Post til at kommunikere sikkert med Ydelsesservice. Du finder din digitale postkasse på www.borger.dk.

Nedsættelse af hjælpen



Indholdsansvarlig for denne side: afdelingsleder Henriette Durup Johansen


Din økonomiske hjælp vil blive sat ned med et fast beløb, der svarer til 3 gange dagssatsen for din samlede hjælp, hvis du uden rimelig grund:

•stopper med at arbejde
•afviser tilbud om arbejde
•ikke giver besked om sygdom til jobcentret eller arbejdsgiver
•ikke søger konkrete job, som jobcentret stiller krav om
•ikke giver besked om sygdom til kommunen i forbindelse med en jobsamtale eller andre foranstaltninger, som led i sygeopfølgning
•stopper med en uddannelse, der er påbegyndt på baggrund af et uddannelsespålæg
•ikke overholder aftaler om jobsøgning
•ikke registrerer dine jobsøgningsaktiviteter i jobloggen inden for den fastsatte tidsfrist

Kontakt Ydelsesservice for yderligere råd og vejledning.

Telefon- og åbningstider i Ydelsesservice fremgår af kommunens kontaktside.

Telefon: 72 36 36 36
E-mail: Ydelseskontor@holb.dk 

Brug Digital Post til at kommunikere sikkert med Ydelsesservice. Du finder din digitale postkasse på www.borger.dk.

Afgørelser og klagemuligheder



Indholdsansvarlig for denne side: afdelingsleder Henriette Durup Johansen


Når Ydelsesservice har truffet beslutning i din sag, har du ret til at få en afgørelse fra os. Den kan være enten mundtlig eller skriftlig og indeholder en begrundelse for den beslutning, vi har truffet. Hvis du modtager en mundtlig afgørelse, som ikke giver dig fuldt medhold, kan du bede om at få en skriftlig begrundelse med en forklaring på vores beslutning. Du skal kontakte Ydelsesservice og bede om den skriftlige begrundelse inden 14 dage regnet fra den dato, hvor du modtog den mundtlige afgørelse. Vi vil derefter sende begrundelsen til dig, inden der er gået yderligere 14 dage.

Du kan klage, hvis du er part i en sag, men du kan også få en anden person til at repræsentere dig, en forening eller en advokat med en fuldmagt fra dig.

Du kan både klage over resultatet af en afgørelse, og/eller den måde sagen er behandlet på. Det kan være:

  • En afgørelse som Ydelsesservice har truffet i en konkret sag – f.eks. et afslag på hjælp 
  • Hvis reglerne for sagsbehandling ikke er blevet overholdt, f.eks. hvis Ydelsescenter har givet afslag på aktindsigt.
  • Klager over personalet i Ydelsesservice.

Hvis du vil klage, skal du følge den klagevejledning, som du modtog i brevet sammen med den afgørelse, du vil klage over.

Klager over personalet i Ydelsesservice vil altid blive behandlet af ledelsen.

Borgerrådgivning
Kontakt Borgerrådgivningen, hvis du har brug for hjælp i forbindelse med din kontakt med Holbæk Kommune.

Borgerrådgiveren er ansat direkte af Holbæk kommunalbestyrelse og er derfor adskilt fra kommunens administration.

http://holbaek.dk/kontakt/borgerraadgivning



Feedback

Sidst opdateret

17.09.2019

Ansvarlig redaktør

Bo Christensen