Spring til indhold

Socialt frikort

Et socialt frikort giver dig mulighed for at tjene penge - uden at du bliver trukket i dine forsørgelsesydelser fx kontanthjælp, førtidspension eller boligsikring. Du har mulighed for at tjene op til 20.000 kr. skattefrit om året. Du vælger selv hvor meget og hvor ofte, du vil arbejde.

Holbæk kommune kan godkende dig til et socialt frikort, hvis du kan sige ja til følgende:

Du har sociale udfordringer, f.eks.

  • hjemløshed
  • et behandlet eller ubehandlet problematisk forbrug af stoffer eller alkohol
  • en psykisk lidelse eller sårbarhed kombineret med sociale udfordringer

Og

Du er ikke under ordinær uddannelse eller har været det inden for det seneste år og du har tjent mindre end 10.000 kr. på at arbejde inden for det seneste år.

Sådan fungerer et socialt frikort

1. Du vil gerne arbejde og være en del af arbejdsfællesskabet
2. Du taler med din sagsbehandler i kommunen, og udfylder ansøgningen sammen med din sagsbehandler. 
3. Du finder selv et job eller Holbæk Kommune forsøger at finde jobmuligheder, men du kan ikke være sikker på at kommunen kan skaffe dig et job. 
4. Du arbejder og får din løn udbetalt. Arbejdsgiver benytter dit sociale frikort

Læs mere om socialt frikort

Socialstyrelsen: https://socialstyrelsen.dk/tvaergaende-omrader/sagsbehandling/socialt-frikort/socialt-frikort

Cabi: https://www.cabiweb.dk/publikationer/det-sociale-frikort/



Feedback

Sidst opdateret

14.01.2020

Ansvarlig redaktør

Bo Christensen

Socialt frikort

Ansøgningsskema - word

Ansøgningsskema - pdf 

Tidsreservation

Reserver tid til dit besøg i Ydelsesservice vedrørende:

  • Kontanthjælp
  • Enkeltydelse
  • Uddannelseshjælp
  • Igangværende forsørgelse
  • Tilflytter
  • Råd og vejledning

 

 Reserver tid

Hvad betyder kontanthjælpsloftet?