Ortopædisk fodindlæg

Der bevilges efter lov om social service § 112

  • Der kan ydes støtte til anskaffelse af fodindlæg, hvis du har en varig svær foddeformitet, og et indlæg i væsentlig grad vil afhjælpe dette.

Kriterier for bevilling

Følgende indikationer kan berettige dig til et fodindlæg

  • Leddegigt med svært forfodsfald og tå deformiteter (indlæg evt. suppleret med gængesål)
  • Sårdannelse med risiko for sår i fodsålen som følge af sukkersyge, kroniske nervelidelser eller ved svær kompromittering af blodomløbet/kredsløbsinsufficiens).
  • Svært forfodsfald, klostillede tæer, hammertæer, deforme led- hoveder på mellemfods-knoglen ved samtidigt dårligt blodomløb.
  • Stiv forfod, medfødte sammenvoksninger (coalitio), svære fejlstillinger efter brud på fodrodsknogler, kroniske led- betændelser eller leddegigt.
  • Erhvervet platfod som følge af degeneration.
  • Aflastning af varigt smertende ar i fodsålen.
  • Andre foddeformiteter af tilsvarende sværhedsgrad efter særlig begrundelse f.eks. svært fikseret platfod, svær slaphed af ledbånd og ledkapsler ved medfødt knogleskørhed (osteogenesis imperfecta).
    Der kan således ikke ydes hjælp til indlæg ved almindelig platfod eller blød platfod hos børn.

Udskiftningsinterval

Der kan bevilges 1 par fodindlæg hver 12. måned.

Sagsforløb

  • Du skal ansøge elektronisk på Borger.dk
  • Ved førstegangsansøgning skal der foreligge lægeoplysninger fra en speciallæge (kirurg, ortopæd eller en reumatolog).
  • Hvis du er berettiget, modtager du en bevilling, hvorefter du kan kontakte nedenstående leverandør.
  • Vi har leverandøraftale med nedenstående leverandør, men du har frit leverandørvalg jfr. SEL § 112 stk. 3.
  • Hvis du vælger, at benytte dig af frit leverandørvalg, kan der forekomme en egenbetaling.

Bandagisten
Forssling & Co
Ahlgade 6
4300 Holbæk

Sagsbehandlingsfristen på genbevilling er på op til 3 uger

For yderligere oplysninger kan du kontakte os på tlf. 72 36 36 36 mellem kl. 8.30-10.00 på hverdage.

 



Feedback

Sidst opdateret

15.08.2017

Ansvarlig redaktør

Susan Larsen