Ortopædisk fodtøj samt særligt fabriksfremstillet fodtøj

Der bevilges efter lov om social service § 112

  • Ved ortopædisk fodtøj forstås individuelt fremstillet fodtøj (herunder fodtøj med træbund) og særligt fabriksfremstillet fodtøj, der tilgodeser en foddeformitet eller benyttes i forbindelse med bandagering (kapselsko).
  • Der vil kunne ydes hjælp til cromfri sko til personer, der er overfølsomme over for f.eks. limstoffer og stoffer i forbindelse med garvningsprocesser i almindeligt fodtøj.

Kriterier for bevilling

  • Leddegigt med svært forfodsfald og tå deformiteter (indlæg evt. suppleret med gængesål).
  • Sårdannelse med risiko for sår i fodsålen som følge af sukkersyge, kroniske nervelidelser eller ved svær kompromittering af blodomløbet/kredsløbsinsufficiens).
  • Svært forfodsfald, klostillende tæer, hammertæer, deforme ledhoveder på mellemfodsknoglen ved samtidigt dårligt blodomløb.
  • Stiv forfod, medfødte sammenvoksninger (coalitio), svære fejlstillinger efter brud på fodrodsknogler, kroniske led-betændelser eller leddegigt.
  • Erhvervet platfod som følge af degeneration.
  • Aflastning af varigt smertende ar i fodsålen.
  • Andre foddeformiteter af tilsvarende sværhedsgrad, efter særlig begrundelse f.eks. svært fikseret platfod, svær slaphed af ledbånd og ledkapsler ved medfødt knogleskørhed (osteogenesis imperfecta).
    Der kan således ikke ydes hjælp til indlæg ved almindelig platfod eller blød platfod hos børn.

(bekendtgørelse nr. 687 af 15. august 2007, § 9)

Bemærk

  • Ved førstegangsbevillinger kan det anbefales, at reservefodtøj først bevilges/anskaffes efter 3 måneders forløb af hensyn til eventuelle tilpasningsproblemer.

Udskiftningsinterval

  • Der vil normalt kunne bevilges udskiftning hver 18. måned.

Egenbetaling

Der er en egenbetaling på fodtøj som i 2017 er kr. 860,00 pr. par til voksne og kr. 480,00 pr. par til børn.

Sagsforløb

  • Du skal ansøge elektronisk på Borger.dk 
  • Ved førstegangsansøgning skal der foreligge lægeoplysninger fra en speciallæge (kirurg, ortopæd eller en reumatolog).
  • Ved genansøgning skal der fremsendes prisoverslag fra den leverandør, du ønsker at benytte.
  • Hvis du er berettiget, modtager du en bevilling, hvorefter du kan kontakte leverandøren.
  • Vi har leverandøraftale med nedenstående leverandør, men du har frit leverandørvalg jfr. SEL § 112 stk. 3.
  • Hvis du vælger at benytte dig af frit leverandørvalg, kan der forekomme en egenbetaling.

Sahva A/S
Borgervænget 5
2100 København Ø.
Tlf. 70 11 07 11

Sagsbehandlingsfristen er op til 3 uger.

For yderligere oplysninger kan du kontakte os på tlf. 72 36 36 36 mellem kl. 8.30-10.00 på hverdage.

 



Feedback

Sidst opdateret

13.11.2017

Ansvarlig redaktør

Susan Larsen