Spring til indhold

SMS-service fra kommunen

Holbæk Kommune har et SMS-system, der giver mulighed for hurtigt og nemt at give borgerne vigtige beskeder om trafikale udfordringer eller krisesituationer (fx storm/orkan eller sirenevarsling).

Vil du ha' SMS fra Holbæk Kommune?

Har du en mobil der er registreret på en adresse i Holbæk Kommune, er du automatisk tilmeldt SMS-service.

Følgende mobiltelefoner bliver der IKKE sendt beskeder til:

  • mobiltelefoner med hemmeligt nummer
  • mobiltelefoner med taletidskort
  • arbejdsmobiltelefoner registreret på en anden adresse

Hvis du har én af dem, har du mulighed for at tilmelde dig.

Du har også mulighed for at tilmelde dig flere adresser, så du får SMS-besked, når der er meddelelser der vedrører dem. Det kan f.eks. være fordi du har relation til én der ikke har en mobiltelefon, eller at du har et sommerhus og ønsker SMS-beskeder angående den adresse. 

Alle i husstanden med mobiltelefon er tilmeldt, så ønsker man ikke at børnene skal være på kommunens SMS-beskeder, kan man afmelde dem.

Gå til tilmelding/afmelding af SMS-service.

Hvornår udsender vi SMS'er?

Holbæk Kommune sender meldinger til både små og store områder, men kun vigtige meldinger med høj prioritet. Hurtig information giver dig mulighed for at reagere på en hensigtsmæssig måde.

Vi tilstræber altid, at den udsendte information er relevant for modtagerne. Det kan fx være i forbindelse med omfattende trafikale udfordringer i dele eller hele kommunen eller krisesituationer såsom ekstremt vejr, oversvømmelser, brande, giftudslip eller lignende.

Andre SMS-beskeder fra kommunen

Her skal du aktivt til- eller afmelde dig for at modtage SMS'er:

Biblioteket - SMS-service - forny dine lån
Færgefarten Orø-Holbæk - SMS-service - besked om færgens drift 
Tandplejen - tilmeld SMS eller e-mail - få besked før et tandlægebesøg

Firmaer sender også SMS-beskeder

Du skal være opmærksom på, at der også er andre end kommunen, der udsender SMS'er til borgerne. Så hvis du afmelder dig SMS-beskeder fra Holbæk Kommune, vil du stadig modtage SMS-beskeder fra dem.

Det kan for eksempel være fra Fors A/S, hvor du også skal tilmelde dig, hvis du ønsker at få besked på din mail eller telefon. Du kan tilmelde dig på deres hjemmeside Fors A/S.

Særligt om NemSMS

NemSMS er en påmindelses-service til dig, så du ikke glemmer dine aftaler med det offentlige. Du tilmelder dig NemSMS på borger.dk

Læs mere om NemSMS og meld dig til på borger.dk.



Feedback

Sidst opdateret

01.06.2023

Ansvarlig redaktør

Runa Cecilie Lund Sørensen