Spring til indhold

Toppen

Toppen er et værested for mennesker med hukommelsesproblemer og let/ moderat demens og deres familier. Her kan du lave aktiviteter og få gode oplevelser sammen med ligestillede, der også lever med demens i hverdagen. Toppen holder sommerferie i uge 28-31

Toppen åbner igen efter coronanedlukning  - men på lidt andre præmisser

For at mindske smittefare for corona, vil alle Toppens aktiviteter foregå udenfor og med god afstand.

Vi mødes derfor ude i byen, da der ikke er muligheder for at være indenfor i Toppens lokaler. Vi har vurderet, at vi på denne måde, har vi mest tid sammen og der er flere ting kan lade sig gøre. 

Vi har lavet et særligt ugeskema for d. 3. august til 7. august (uge 32), hvor Toppens åbningstid og mødested vil være anderledes end tidligere. Vi mødes to steder i løbet af ugen på Kabyssen ved Holbæk havn og på Naturskolen.

Se og print skema for uge 32 i boksen eller HER 

Se og print Toppens genåbningplan og retningslinjer i boksen eller  HER

 

Åbningstid for uge 32

Mandag: Kabyssen kl. 9.30-13.00

Tirsdag: Kabyssen kl. 9.30-13.00

Onsdag: Naturskolen kl. 12.00-15.00

Torsdag: Kabyssen kl. 9.30-13.00

Fredag: Kabyssen kl. 9.30-13.00

Kabyssens adresse: Havnevej 1, 4300 Holbæk.

Naturskolens adresse: Ladegårdsalleen 11, 4300 Holbæk

 

OBS: husk tøj efter vejret. Vi er ude hele tiden 😊 

 

I må gerne ringe på 72 36 84 00, hvis I har spørgsmål.

 

Praktisk huskeliste (VIGTIGT!)

Medbring alle dage:

  • Egen håndsprit
  • Madpakke (der kan spises med hænderne)
  • Drikkedunk
  • Tøj efter vejret

Vil du vide mere om Toppen, så læs med herunder eller giv os et kald på 72 36 84 00

Velkommen og tak fordi du kigger forbi

Har du eller nogen i din familie hukommelsesproblemer eller udfordringer i hverdagen som følge af let/moderat demens?

Så kunne Toppen sagtens være noget for dig/jer. 

Toppen er et værested for mennesker med hukommelsesproblemer eller let/moderat demens og deres familier i Holbæk kommune.
Toppen startede som et projekt i 2019 finansieret af puljemidler fra Sundhedsstyrelsen. Toppen blev en stor succes og kommunalbestyrelsen har derfor valgt, at Toppen skal være et permanent tilbud i Holbæk Kommune. Der er nu fastansat to medarbejdere, som skal drive Toppen sammen med frivillige.

Kontakt Toppen.

Har du nogle spørgsmål er du altid velkommen til at kontakte Toppens medarbejdere. 

Ring på telefonnummer: 72 36 84 00 

Send os en mail på: toppen@holb.dk

 

Her finder du Toppen

Toppens har adresse på: 

Stenhusvej 21
4300 Holbæk

 
Du følger skiltene ved indgangen, så finder du vores lokaler.

Toppen på tur

Hvad kan du lave i Toppen? 

I Toppen kan du lave aktiviteter og få gode oplevelser sammen med ligestillede, der også lever med hukommelsesproblemer eller let/moderat demens i hverdagen.

Vi laver aktiviteter inde og ude og i større eller mindre grupper. Ofte er vi på den faste adresse i Holbæk. 

Det er vigtigt for os i Toppen, at vi har dig/jer med i beslutningerne om, hvad vi skal lave. Derfor bliver vores aktiviteter formet af deltagernes ønsker og interesser. 

Lige nu har vi aktiviteter som: 

  • Billard og bordtennis
  • Gåture ved fjord og skov
  • Musik og sang
  • Fællesspisning
  • Træning og mindfulness
  • Kreative værksteder

Hvem kan komme i Toppen? 

Toppen er for dig som er hjemmeboende, og som har hukommelsesproblemer eller let/moderat demens.

Desuden er vi også et sted for familiemedlemmer og nære venner til en demensramt.

 

Vil du være frivillig på Toppen? 

Som frivillig i Toppen kan du:

  • Skabe og blive en del et fantastisk fællesskab
  • Give og få energi, nærvær og omsorg
  • Skabe stjernestunder med og for hinanden
  • Bidrage med dine interesser og ideer til aktiviteter

Som frivillig kan du komme fast eller lejlighedsvis, når det passer dig. Vi sætter pris på stort og småt - dit bidrag gør en kæmpe forskel.

Ønsker du at være frivillig på Toppen, kan du altid kontakte os

Ring på telefonnummer: 72 36 84 00 

Send os en mail på: toppen@holb.dk

 

Tak fordi du læste med

Vi glæder os til at se dig.

Varme hilsner fra

Deltagere, frivillige og medarbejdere i Toppen

 



Feedback

Sidst opdateret

06.07.2020

Ansvarlig redaktør

Sigrid Lund Nielsen

Toppens åbningstider

ÆNDREDE ÅBNINGSTIDER!!

Uge 32 åbner vi: 

Mandag: Havnegrillen kl. 9.30-13.00

Tirsdag: Havnegrillen kl. 9.30-13.00

Onsdag: Naturskolen kl. 12.00-15.00

Torsdag: Havnegrillen kl. 9.30-13.00

Fredag: Havnegrillen kl. 9.30-13.00

 

Forhåbentlig kan vi snart åbne og være i Toppen igen i tidsrummet: 

Mandag: 12.00 - 14.00 

Tirsdag: 9.30 - 14.00

Onsdag: 16.00 - 19.30

Torsdag: 9.30 - 14.00

Fredag: 9.30 - 14.00 

 

Se det aktuelle skema i boksen over

Læs mere på facebook