Spring til indhold

Huskeugen 2022

Holbæk Kommune har sat demens på dagsordenen og afvikler for fjerde gang 'Huskeugen'. En uge, der sætter fokus på at skabe mere viden om demens.

Det er derfor en stor glæde at kunne præsentere Huskeugens programoversigt for 2022, hvor du kan læse om de mange inspirerende aktiviteter, som du kan deltage i helt gratis.

I Holbæk Kommune har vi idag ca. 1.100 borgere med demens. Demens vil i fremtiden påvirke rigtig mange mennesker, men vidste du, at du selv kan gøre en indsats for at forsinke debuttidspunktet.

Holbæk Kommune har en vision om at blive en demensvenlig kommune. Vi ønsker at gøre det let tilgængeligt at få viden om demenssygdom, så lokalsamfundet og i som borger eller pårørende kan blive mødt med åbenhed, tolerance og hjælpsomhed. Vi vil øge kendskab til demenssygdom hos ansatte i butikker, virksomheder, mennesker i foreninger, frivillige og jer borgere. Vi vil gerne sikre at vi sammen som samfund kan hjælpe dem, som har brug for hjælpen.

Kom og blive klogere på demens

  • Hvordan du kan lære at træne din hjerne og huske bedre.
  • Deltage i motionseventet "Gå for at huske".
  • Hør hvordan det er at være pårørende til en dement.
  • Få indsigt i de mange forskellige aktiviteter, der vil foregå rundt omkring i kommunen.
  • Får mere viden om værgemål og fremtidsfuldmagter.

Det er gratis at deltage i alle aktiviteterne.

Hvem kan deltage i Huskeugen?

Huskeugen er for alle. Det er lige meget, om du er ung, gammel, demensramt, pårørende, fagperson eller andet. Huskeugen er for alle, der gerne vil blive klogere på demens eller vil være en del af et fællesskab.

Har du spørgsmål til tilmelding eller generelt, kan du kontakte projektleder Danja S. Tusanthan på telefon 72 36 26 79 eller mail: dst@holb.dk

Herunder kan du læse om Huskeugens program (mandag d. 19. sept. - fredag d. 23. sept.)

Mandag d. 19. sep.: Foredrag om demens



Foredrag om demens

Kom og hør et foredrag om demens.

Demens er ikke tegn på alderdom, men tegn på sygdom. Til foredraget kan du høre mere om hvad de tidlige tegn kan være og hvordan sygdommen udvikler sig. Når man får en demenssygdom er det ikke kun hukommelsen der kan rammes, humøret kan ændres, ting man plejer, at gøre kan blive svære at udføre og sproget kan påvirkes.

Holbæk Kommunes demensspecialister vil fortælle om de forskellige demenssygdomme og tilbud der er i Holbæk Kommune.

Der vil blive serveret lidt let forplejning.

Hvem kan deltage:

Alle kan deltage.

Foredraget finder sted mandag den 19. september fra kl. 10.00 - 12.00 på Aktivitetscenter Merløse, Holbækvej 30C, 4370 St. Merløse og på det Aktive Center Åvang, Hovedgaden 36, 4420 Regstrup.

Tilmelding:

Hvis du ønsker, at komme til foredrag i St. Merløse, kan du tilmelde dig her.

Hvis du ønsker, at komme til foredrag i Regstrup, kan du tilmelde dig her.

Mandag d. 19. sep.: Motionsevent "Gå for at huske"



Gå for at huske

Kom og gå med til motionseventet: Gå for at Huske

Indgå i et dejligt fællesskab med let motion og skab synlighed omkring demens. Det er mandag d.. 19. september, kl. 17.00.

Kunne du tænke dig at gøre noget godt for dig selv og i fællesskab med familien og andre, i en god sags tjeneste? Så kom og være med til det gratis motionsevent ’Gå for at Huske’.

Motionseventet sætter fokus på synlighed på demens og vigtigheden af motion og fællesskab. Samtidig er eventet et symbol på, at vi i Holbæk Kommune står og går sammen om demens. Du vil derfor kunne møde repræsentanter fra DGI, Alzheimerforeningen, Ældresagen og Holbæk Kommunes egne demensspecialister og få en snak med let forplejning.

Ruten vi skal gå vil ca. være 3 km.

HVEM KAN DELTAGE?

Alle kan deltage – lige meget om du er ung eller gammel, en børnefamilie eller fagperson, så kom og støt op om en vigtig sag.

I år vil eventet, Gå for at huske vil foregå i fire forskellige byer i Holbæk Kommune. Det er følgende byer:

  • Elværket i Holbæk By, Gasværksvej 9, 4300 Holbæk.
  • Det Aktive Center i Tølløse, Nytorv 14, 4340 Tølløse.
  • Det Aktive Center i Regstrup 36, 4420 Regstrup.
  • Det Aktive Center i Jyderup, Elmelunden 1, 4450 Jyderup.

Tilmelding:

Du kan tilmelde dig ved at klikke her.

Tirsdag d. 20. sep. og Torsdag d. 22. sep.: Fuldmagt, værgemål og demens



Fuldmagt, Værgemål og Demens

Selvbestemmelsesretten i Danmark er stor. Hvordan kan man som pårørende få lov til at hjælpe, dem der er ramt af demens og derved ikke kan selv længere.

For når demens rammer, er det ikke kun de relationelle udfordringer, man skal slås med. Der kan også være en lang række spørgsmål vedrørende det juridiske som er en kamp i sig selv. Hvem tager sig af sin demente ramte mors udgifter og meget mere.

Kom og mød Holbæk kommunes demensspecialister der til dagligt hjælper og vejleder pårørende i komplekse situationer.

De vil fortælle om fremtidsfuldmagter, fuldmagter og værgemål. 

Foredraget vil finde sted på følgende dage:

  • Tirsdag d. 20. september kl. 10.00 - 12.00 på Aktivitetscenter Rosenvænget i Mørkøv
  • Torsdag d. 22. september kl. 10.00 - 12.00 på Holbæk Bibliotek, den store mødesal.

Der vil blive serveret lidt let forplejning.

Det er gratis at deltage.

Tilmelding:

Hvis du ønsker, at komme til foredrag på Aktivitetscenter Rosenvænget i Mørkøv, kan du tilmelde dig her.

Hvis du ønsker, at komme til foredrag på Holbæk Bibliotek, kan du tilmelde dig her.

Tirsdag d. 20 sep.: Glemmer du, så husker jeg



Glemmer du, så husker jeg

Glemmer du, så husker jeg er en ærlig og sårbar men også livsbekræftende fortælling med Michéle Bellaiche, der også har lavet TV2-dokumentaren "Når hjernen svigter".

Op mod 400.000 danskere er nære pårørende til en person, der har en demenssygdom. Michéle Bellaiche har været en af dem.

I foredraget "Glemmer du, så husker jeg" fortæller hun åbent og hjerteligt om, hvordan hun opdagede sin mors begyndende tegn på demens, hvordan hun og familien i lang tid benægtede det, og hvad hun kunne have gjort for at hjælpe sin mor til et bedre liv med demens.

Det er meget ærligt og rørende foredrag, hvor publikum kommer helt tæt på de svære situationer og stære følelser, der kan fylde hos pårørende og demente.

Med Michéle Bellaiche egne erfaringer vil du få nogle konkrete tips, til hvordan pårørende kan hjælpe den demente og sig selv til en bedre hverdag og færre bekymringer og frustrationer. 

Foredraget finder sted tirsdag den 20. september kl. 17.00 - 18.30 på Elværket, Gasværksvej 9, 4300 Holbæk.

Tilmelding:

Du kan tilmelde dig ved at klikke her:

 

Onsdag d. 21. sep.: Kan familien leve et godt liv med demens?



Kan familien leve et godt liv med demens

Kom og hør Steen Kabel som er ældrepolitisk konsulent i Ældre Sagen.

Han vil komme med nogle konkrete bud på hvad en person med demens og de pårørende kan gøre for, at familien får et godt, aktivt og værdigt liv - på trods af demenssygdommen.

Steen Kabel har arbejdet på demensområdet i over 30 år og har haft særligt fokus på at støtte hjemmeboende personer og deres familier.

Arrangementet finder sted onsdag den 21. september kl. 16.00 - 18.00 på Stenhusbakken, Aktivitetscenter, Stenhusvej 21, 4300 Holbæk.

Tilmelding:

Du kan tilmelde dig til foredraget her.

 

Onsdag d. 21. sep.: Film: Mennesker bliver spist



Mennesker bliver spist

Kom og se filmen "Mennesker bliver spist" i Kulturbiografen

Filmen handler om Herluf, en pligtopfyldende mand, far og mekaniker, der i mange år har været ganske lykkelig gift med Ingelise.

Deres ægteskab er blevet lidt for meget rutine og Ingelise har også haft en affære med en kollega. Ingelise er i fuld gang med at arrangere deres datter Gittes tredje bryllup, men det kunne Herluf godt undvære. Herluf er begyndt at glemme ting og en dag melder han en bil klar på værkstedet, uden at bremserne virker. Kort tid efter kører bilen galt og hans mester sender ham hjem på en tænkepause, som han plejer.

Filmen vises i Kulturbiografen Frysehuset, Østre Havnevej 20, 4300 Holbæk onsdag den 21. september og starter kl. 18.30.

Tilmelding:

Du kan tilmelde dig ved at klikke her.

 

Torsdag d. 22. sep.: Foredrag: Klæbehjerne - Bliv bedre til at huske



Klæbehjerne - bliv bedre til at huske

Kom og hør hjerneforskeren Troels Kjær.

Det er vigtigt at huske, at man ikke skal være bange når klappen går ned eller det kniber lidt med navne. Der findes ingen helbredelse af demens, men der er mange vigtige tiltag for at mindske symptomerne. Her taler vi blandt andet om fysisk træning, hjernetræning, kost og omgivelserne har en betydning.

Du kender det sikkert: Du går i supermarkedet på vej hjem fra arbejde efter nogle få ting til aftensmaden og madpakkerne i morgen: Æbler, rugbrød, leverpostej, agurk og oksekød, men kommer kun hjem med rugbrød, leverpostej og oksefars.

Troels Kjær vil fortælle hvad du konkret kan gøre og hvad sang og musik kan gøre ved hjernen.

Efter foredraget har du mulighed for at hører Kulturskolens forældrekort synge et par sange.

Arrangementet finder sted torsdag den 22. september kl. 19.00 - 21.00 på Holbæk Bibliotek, Den store mødesal, Nygade 9, 4300 Holbæk.

Det er gratis at deltage.

Der vil blive serveret lidt let forplejning.

Tilmelding:

Du kan tilmelde dig ved at klikke her.

Fredag d. 23. sep.: Aktiv med demens



Aktiv med demens

Når en demenssygdom kommer tæt på livet, er det stadig vigtigt at holde sig aktiv.

Kom og hør kommunens demensspecialister fortælle om demens og hvordan symptomer kan forsinkes ved at holde hjerne og krop aktiv.

Vi slutter af med fælles kaffe og dans sammen med Britt Holm som har været danser i mange år.

Alle kan deltage også dig der ikke kan eller vil danse, men blot vil mærke glæden ved dans.

Der serveres lidt let forplejning.

vi gør opmærksom på, at der maks. kan deltage 30 personer.

Arrangementet finder sted fredag den 23. september på Holbæk Bibliotek, den store mødesal, Nygade 9, 4300 Holbæk.

Tilmelding:

Du kan tilmelde dig ved at klikke her.



Feedback

Sidst opdateret

12.08.2022

Ansvarlig redaktør

Mette Helmer-Ejlertsen