Skift læge
Du kan skifte læge, når du ønsker det. Hvis du skifter læge i forbindelse med en flytning, eller hvis din nuværende læge lukker sin praksis, er det gratis at skifte.
Du kan frit vælge en læge, der har åbent for tilgang. Hvis afstanden er mere end 15 km. fra din bopæl, fravælger du hjemmebesøg af lægen.
Hvis du skal betale for lægeskiftet, kan du gøre det med Dankort (Mobilepay er desværre ikke en mulighed på nuværende tidspunkt). Du modtager et nyt sundhedskort med posten i løbet af 14 dage.
Hvis du ikke har mulighed for at betjene dig selv på nettet, kan du få hjælp i Borgerservice. Husk at bestille tid.
Ændringer i din lægepraksis
Hvis du har modtaget et brev fra Region Sjælland om, at din nuværende læge ændrer sin praksis, er det gratis for dig at skifte læge. Hvis du i selvbetjeningsløsningen bliver bedt om at betale, skal du ikke gennemføre løsningen, men i stedet kontakte Borgerservice på telefon 73 36 36 36.
Læge på Orø
Pr. 1. maj 2023 bliver 600 patienter overflyttet fra Lægerne i Bysøstræde til Lægen på Orø. Alle 600 patienter har bopæl på Orø.
Der er udsendt nye sundhedskort.
Lægeklinikken på Orø er beliggende på Elnebjergvej 33, 4305 Orø.
Hvis du er blevet overflyttet til Lægen på Orø, men ikke ønsker at være tilknyttet praksis, har du ret til gratis lægeskift fra den 1. maj 2023 og 2 måneder frem.
Hvordan vælger jeg ny læge?
Du kan vælge ny læge elektronisk på www.borger.dk ved brug af MitID eller NemID.
Selvbetjening
Vælg læge
Du har altid mulighed for at skifte læge, og du kan frit vælge en læge eller klinik, der har åbent for tilgang af nye patienter.
I Find behandler på sundhed.dk kan du se, om en læge har åbent eller lukket for tilgang.
Lægevalg og flytning
Når du flytter, kan du enten beholde din læge eller gratis vælge en ny læge, som har åbent for tilgang af patienter.Du kan vælge læge på ny, hvis du:
- flytter 5 km væk fra din nuværende læge og bor i København, Frederiksberg, Tårnby eller Dragør kommune (hovedstadsområdet).
- flytter mere end 15 km væk fra din nuværende læge og ikke bor i hovedstadsområdet.
Du kan vælge en læge, der har lukket for tilgang af patienter, hvis lægen indvilger heri.
Det er desværre ikke altid muligt at vælge en læge med lukket for patienttilgang via selvbetjeningen. Så hvis du ønsker at vælge en læge, der har lukket for patienttilgang og er længere væk end 15/5 km fra din nye bopæl, skal du kontakte din bopælskommune for at få hjælp med lægevalget.
Regler for hjemmebesøg
Du kan få sygebesøg i hjemmet, hvis lægen skønner det er nødvendigt.
Valg af læge på plejehjem eller bosted
Hvis dit plejehjem eller bosted (§ 108 institution) har en fast tilknyttet læge, har du mulighed for at vælge denne læge, selv hvis lægen har lukket for tilmelding af nye patienter.
Hvis plejehjemmets eller bostedets faste læge har lukket for tilmelding, skal du kontakte kommunen for at blive tilmeldt lægen.
Hvis plejehjemmets eller bostedets faste læge har åbent for tilmelding af nye patienter, eller du ønsker at vælge en anden læge end den fast tilknyttede plejehjemslæge, kan du vælge læge digitalt her på borger.dk.
Hvordan skifter jeg læge?
Du skal skifte læge digitalt, og du kan skifte læge digitalt for dine børn, indtil de fylder 15 år.
Valg af læge for børn under 15 år
Børn under 15 år har som udgangspunkt samme læge/klinik som deres forældre (eller værge).
Har I som forældre fælles forældremyndighed og fælles bopæl, men hver jeres læge/klinik, kan I selv beslutte, hvilken af disse læger/klinikker jeres barn skal være tilmeldt.
Hvis I har hver jeres bopæl, har børnene som hovedregel samme læge som den af jer, hvor børnene er bopælsregistreret.
Hvis I som forældre skifter læge, fx i forbindelse med flytning, vil jeres børn automatisk få den samme læge, som I vælger.
Hvordan skifter jeg læge, når jeg bliver 15 år
Når du fylder 15 år, kan du vælge en anden læge, end den dine forældre har valgt til dig.
- Det er gratis at skifte læge i den måned, du fylder 15 år og i måneden efter. Herefter koster det 220 kr. (2023)
- Du skal have NemID/MitID for at skifte læge.
Fra du fylder 15 år, gælder desuden:
- Dine forældre kan ikke længere skifte læge for dig digitalt. Hvis du ønsker dine forældres hjælp til lægeskift, skal de gå på borgerservice og vise gyldig legitimation, samt en fuldmagt fra dig til lægeskiftet.
Hvad koster det at skifte læge?
Det er gratis at skifte læge, hvis:
- din nuværende læge lukker sin praksis
- din nuværende læges praksis deles i flere
- du skifter læge i forbindelse med en flytning
- du bliver 15 år og ønsker at skifte læge
Ellers koster det 220 kr. (2023), at skifte læge.
Gratis lægeskift er først gennemført, når du har fået information via eBoks eller fysisk brev fra region eller kommune om lægeskiftet.
Tilmeld dig NemSMS
NemSMS er en service til dig, så du ikke glemmer dine aftaler med det offentlige.
Tilmeld dig NemSMS
Det er gratis at tilmelde sig og modtage NemSMS. Du tilmelder dig ved at logge på Digital Post under Menu og Tilmelding. Her finder du NemSMS. Ved tilmeldingen skal du skrive dit mobiltelefonnummer og acceptere vilkårene.
Når du accepterer vilkårene, giver du tilladelse til, at alle offentlige myndigheder, der anvender NemSMS, kan sende dig sms-påmindelser – fx forud for en undersøgelse på et hospital. Nogle hospitalsafdelinger kan desuden tilbyde at oprette dig som NemSMS-modtager.
Læs mere om, hvordan du bruger NemSMS
Find læger og andre behandlere på sundhed.dk
På sundhed.dk kan du finde de praktiserende læger i Danmark, som du kan vælge, og bl.a. se:
- lægens træffetider
- lægens køn og alder
- om lægen tager imod nye patienter
- hvilke læger der ligger tættest på din adresse
- om der er handicapvenlige adgangsforhold
- lægens tilbud om elektronisk konsultation, tidsbestilling og receptfornyelse
- på sundhed.dk finder du også øvrige behandlere i det offentlige sundhedsvæsen, fx fodterapeuter, ergo- og fysioterapeuter, kiropraktorer, psykologer, tandlæger, tandplejere med flere.
Få overblik over dine konsultationer
På sundhed.dk kan du få overblik over besøg, som du har haft hos praktiserende læge, speciallæge, tandlæge, fysioterapeut m.fl. Oversigten viser de besøg, hvor det offentlige har ydet helt eller delvist tilskud til behandlingen.
Du kan se oplysninger om konsultationer tilbage fra 2003. Oplysningerne er tilgængelige ca. to måneder efter behandlingen.
Sidst opdateret
21.04.2023
Ansvarlig redaktør