Spring til indhold

Diabetes rehabilitering

Et forløb for dig, som lever med diabetes type 2 eller prædiabetes. Du får viden om sygdommen og støtte til at håndtere den, så du kan forebygge forværring. Formålet er at mindske symptomer og styrke livskvaliteten i hverdagen med en kronisk sygdom.

Diabetes rehabilitering - Diabetes type 2 og prædiabetes

Måske har du brug for mere viden om din sygdom, kosten, medicinen eller de symptomer du mærker. Det kan være givende og støttende at være sammen med andre, der kender til træthed, udfordringerne med at få motioneret, uhensigtsmæssige vaner, overvægt og psykiske udfordringer.

Forløbet foregår som udgangspunkt i en gruppe og indeholder undervisning i og dialog om fx:

  • Sygdomsforståelse, forebyggelse af senkomplikationer og behandling
  • Risikofaktorer og deres betydning for sygdom
  • Kendskab til arveligheden
  • Kendskab til kostens betydning for blodsukkeret
  • Fysisk aktivitets betydning for blodsukkeret
  • Diabetes type 2 og psyken

Forløbet er på 4 undervisningsgange á 3 timer 1 x ugentlig

Derudover vil der med udgangspunkt i dine udfordringer fx kunne suppleres med tidsbegrænset træningsforløb, kostvejledning, rygestopvejledning.

Hvordan kommer jeg med?

For at deltage i forløbet skal du have en henvisning fra din læge eller fra sygehuset.

Når Sundhedscenteret har modtaget din henvisning, inviteres du til en Sundhedssamtale. Samtalen har til formål at afdække dine ressourcer og udfordringer samt eventuelt indsatsbehov.

For at få mest muligt ud af forløbet, forventer vi at du er motiveret og deltager aktivt.

Forløbet foregår primært på Sundhedscenteret i Holbæk.



Feedback

Sidst opdateret

04.06.2021

Ansvarlig redaktør

Mette Helmer-Ejlertsen