Spring til indhold

Artrose

Et specifikt uddannelses- og træningsforløb til dig, der lever med symptomer på artrose (slidgigt), knæ og/eller hofteled. Formålet er gennem specifik træning og tilegnet viden at reducere smerter, forbedre funktionen og herigennem lette dagligdagen og undgå eller udsætte en operation

Artrose

Artroseforløbet lærer borgerne at tackle knæ- og/eller hoftesmerter ved at træne hensigtsmæssigt via et evidensbaseret uddannelse- og træningsforløb.

Forløbet indledes med en individuel samtale samt fysiske teste, hvor vi drøfter dine ressourcer og udfordringer. Vi vil sammen med dig udarbejde et tilpasset træningsprogram ud fra GLA:D trænings-principper.

Træningsforløbet er på 6 uger á 1 times varighed 2 gange ugentligt. Derudover er der 2 gange patientundervisning a 1½time.

Patientundervisningen er et vigtigt element, hvor man lærer om:

  • Artrosens kendetegn
  • Risikofaktorer
  • Symptomer
  • Behandlingsmuligheder
  • Træning og fysisk aktivitet
  • Smertehåndtering
  • Selvhjælp m.m.

Derudover vil der med udgangspunkt i dine udfordringer fx. kunne suppleres med kostvejledning eller andre moduler.

Hvordan kommer jeg med?

For at deltage i forløbet skal du have en henvisning fra din læge.

Når Sundhedscentret/Genoptræningscentret har modtaget din henvisning inviteres du til en afklarende samtale. Samtalen har til formål at afdække din ressourcer og udfordringer samt eventuelt indsatsbehov.

For at få mest muligt ud af forløbet, forventer vi at du er motiveret og deltager aktivt.

Forløbet foregår primært på Genoptræningscentret i Holbæk.

Du kan også læse om tilbuddet på Sundhed.dk

 



Feedback

Sidst opdateret

30.10.2018

Ansvarlig redaktør

Mette Frantzen

Kontaktoplysninger

Genoptræningscentret
Rebslagervej 15
4300 Holbæk
Telefon: 72 36 76 80