Hjerterehabiliteringsforløb

Er et forløb for dig som lever med en hjertesygdom og ønsker viden om og støtte til at håndtere og forandre forhold, som kan forebygge forværring, mindske symptomer og styrke livskvaliteten i hverdagen med en kronisk sygdom

Måske er du utryg ved at være fysisk aktiv, er blevet mere trist eller har svært ved at overskud hverdagen med hjertesygdom. På forløbet vil du møde andre som kender trætheden, angsten, bivirkningerne eller åndenøden.

Forløbet indeholder undervisning i og dialog om fx:

  • Sygdomsforståelse og behandling
  • Risikofaktorer og deres betydning for sygdom
  • Kendskab til effekten af forebyggelse i forbindelse med kram faktorerne og tidlig opsporing
  • Håndtering af forværring af sygdom
  • Psykiske reaktioner på hjertesygdom
  • Samliv og sex

Forløbet er på 3-4 undervisningsgange a 2-3 timer.

Derudover vil der med udgangspunkt i dine udfordringer fx kunne suppleres med et tidsbegrænset træningsforløb, kostvejledning og rygestopvejledning . eller andre tillægsmoduler.

Hvordan kommer jeg med?

For at deltage i forløbet skal du have en henvisning fra din læge eller sygehus.

Når sundhedscentret har modtaget din henvisning inviteres du til en afklarende samtale. Samtalen har til formål at afdække dine ressourcer og udfordringer samt evt. indsatsbehov. Du og sundhedskonsulenten samarbejder om at planlægge det videre forløb samt udarbejder en personlig handleplan og målsætning.

For at få mest muligt ud af forløbet skal du være motiveret til evt. at ændre uhensigtsmæssige vaner/adfærd. Overvej på forhånd din motivation for at deltage aktivt på dit niveau.

Forløbet foregår primært på Sundhedscenteret i Holbæk.

Du kan også læse om tilbuddet på sundhed.dk

 



Feedback

Opret et e-mail abonnement

Sidst opdateret

04.01.2018

Ansvarlig redaktør

Mette Frantzen

Kontakt

Sundhedskonsulent
Henriette Nielsen
Tlf: 72 36 55 14
Mail: hni@holb.dk