Asbest
Håndtering af asbestholdigt affald kræver særlig opmærksomhed på arbejdsmiljø og risikoen for spredning af asbestfibre til nær-miljøet. Spørg derfor altid om bygningens alder inden du går i gang.
Hvis du ikke selv har oplysninger om, hvornår bygningen er opført eller renoveret, kan du ofte finde oplysningerne på Den Offentlige Informationsserver, OIS
Hvad skal du være særlig opmærksom på
-
- Er huset fra før 1977 er der med stor sandsynlighed anvendt asbest i fliseklæb. Det er ikke muligt med øjet at se, om der er asbest i en fliseklæb. Hvis fliserne er opsat i den periode, hvor der blev brugt asbest, men der i øvrigt ikke foreligger oplysninger om hvilket produkt, er der mistanke om asbest
-
- Er huset fra før 1986 er der stor sandsynlighed for, at der er anvendt asbest i tagbeklædningen. I sjældne tilfælde kan det også være anvendt frem til 1988. Typisk kan tagpladerne kendes ved, at være bølgede.
- Tagbeklædning med asbest kan også være fladt, som cementskiffer plader. Cementskiffer blev anvendt i perioden 1930 til 1986. Pladerne er kendetegnet ved, at de er i farverne grå, sortblå, rød og grøn og har en hård og jævn overflade.
- Er der tagpap på huset og det er bygget i perioden 1965-1980. Kan det med stor sandsynlighed indeholde asbest. Tagpap med asbest ligner til forveksling almindeligt tagpap.
- Asbest kan også være anvendt som yderbeklædning i perioden 1963 til 1986.
- Er huset fra før 1986 er der stor sandsynlighed for, at der er anvendt asbest i tagbeklædningen. I sjældne tilfælde kan det også være anvendt frem til 1988. Typisk kan tagpladerne kendes ved, at være bølgede.
Ovenstående liste er ikke udtømmende og der kan forekomme asbest i mange afskygninger og materialer.
Du kan læse mere på hjemmesiden.
Har du spørgsmål
Hvis du vil vide mere om asbest eller har spørgsmål til anmeldelsesprocessen, er du altid velkommen til at spørge os i virksomhedsteamet. Spørg hellere én gang for meget, end én gang for lidt. Du kan kontakte os via mail virksomhed@holb.dk eller ringe på 72 36 41 30.
Vi står altid klar til at hjælpe.
Asbestaffald skal altid anmeldes til kommunen
Har du fået lavet en undersøgelse og fået påvist asbest, skal du anmelde dit affald til Holbæk Kommune. Dette gør du via vores selvbetjeningsløsning.
Når dit byggeaffald er anmeldt, vil du modtage en anvisning fra Holbæk Kommune til et godkendt modtageranlæg.
Sidst opdateret
15.09.2023
Ansvarlig redaktør