Spring til indhold

Borgermøde: Hvor skal energien komme fra?

Kom og vær med til at sætte mål for den grønne omstilling! Vi har alle ønsker, drømme og ideer til, hvordan vores lokalområde og kommune skal udvikle sig. Nu har du muligheden for at være med.

Kom, lyt og giv dit bidrag til grøn omstilling

Den 8. december fra 10.00-14.00 på Hotel Sidesporet i Holbæk.

På dagen kan du blandt andet høre Jesper Theilgaard fortælle om klimaudfordringerne og høre hvordan en gruppe borgere fra Middelfart er gået sammen om at sikre bæredygtig energi til deres hjem. Du kan også høre eksempler på lokal klimaaktivisme her fra Holbæk.

Fra kl. 12. vil der være en workshop, hvor deltagerne skal drøfte, hvordan I kunne tænke jer at bidrage til den grønne omstilling og hvor højt vi skal sætte ambitionsniveauet for kommunens samlede grønne omstilling.

Hele programmet finder du her

Du kan tilmelde dig her

Arrangementet er åbent for alle borgere i Holbæk Kommune, der er fyldt 16 år. 

 



Feedback

Sidst opdateret

12.11.2019

Ansvarlig redaktør

Marie Jørgensen