Spring til indhold

Gratis sejlads i august og september

Fra 1. august 2020 overgår vi til Sommerpakke 2. Det betyder, at også biler, motorcykler og knallerter i en periode kan sejle gratis med Orøfærgen.

Gratis overfart for personbiler, motorcykler og knallerter 

Med Sommerpakke 2 har kommuner med en ø-færge fået tilskud til sænke priserne på færgerne. Det eneste krav fra Social- og Indenrigsministeriet har været, at færgetransport for handicapbiler skal være gratis i august og september. Resten aftales lokalt.

Overfartsleder på Orøfærgen, Lars Wolfgang Hansen, har været i dialog med Færgekontaktudvalget og Østre Færge A/S for at finde en fælles løsning, som gælder begge færger til Orø. En ordning, som samtidig sikrer en god udnyttelse af det ekstra tilskud fra Social- og Indenrigsministeriet.

Sommerpakke 2 vil betyde, at gående, cyklister, personbiler, motorcykler og knallerter inklusiv passagerer kommer gratis med færgen. 

Dette tilbud gælder, indtil Sommerpakke 2-midlerne er opbrugt. For handicapbiler gælder tilbuddet indtil 30. september 2020.

Når Sommerpakke 2 ophører, overgår vi til Skuldersæsonpriser, som er cirka halv pris i forhold til normalpriser. 

Sommerpakke 2 gælder ikke for lastbiler og andre erhvervskøretøjer.



Feedback

Sidst opdateret

13.07.2020

Ansvarlig redaktør

Mette Wallin