Spring til indhold

Asbesttag

Hvis du vælger at rense dit asbesttag, skal du gøre det korrekt, så du ikke risikerer en forurening med asbest.

Indeholder mit tag asbest?

Hvis dit tag er et eternittag fra før 1984, indeholder det asbest. Hvis du er i tvivl, kan du tjekke det nummer, som står på oversiden af tagpladerne. Hvis nummeret begynder med 4 eller 5, er pladerne fri for asbest. Læs nærmere på Boligejernes Videncenter, Bolius.

Hvordan må jeg rense mit asbesttag?

  • Du skal rense dit tag med håndkraft. Du kan bruge en haveslange og en halvstiv børste. Brug ikke en stålbørste, da den vil løsrive for mange asbestfibre. Vandet fra haveslangen skal ikke bruges til at spule med, men til at holde materialet vådt, da det begrænser spredningen af støv.

  • Du må ikke bruge højtryksspuler eller hurtigtkørende værktøj. Du må heller ikke skære i materialerne med vinkelsliber eller rundsave.

  • Anvendelse af rensemidler bør generelt undgås, specielt hvor tagvandet føres til regnvandssystemet, da vandet løber direkte i vandløb eller søer uden rensning.

Hvis du får et firma til at lave afrensningen, bør du sikre dig at firmaets arbejdsmetode er godkendt af Arbejdstilsynet.

Hvorfor er asbest farligt?

Asbest, som i mange år blev brugt i byggematerialer, kendes bedst fra eternittage. Når man håndterer materialer, der indeholde asbest, kan forkert behandling frigive mikroskopiske asbestfibre, som kan trænge ned i lungerne, og det kan være kræftfremkaldende. Asbestfibrene kan også forårsage forurening.

Hvis der opstår forurening

Hvis der ske en forurening skal du kontakte kommunen hurtigst muligt.
Sker der en akut forurening, skal du altid henvende dig til alarmcentralen på tlf. nr. 112.

Det vil være den enkelte grundejer som hæfter for udgifter af oprensning af forurening i forbindelse med rensning af asbestholdige tage.



Feedback

Sidst opdateret

27.04.2023

Ansvarlig redaktør

Runa Cecilie Lund Sørensen