Afbrænding som naturpleje
Hvorfor afbrænding
Afbrænding som naturpleje har vundet frem de seneste år. Det har længe været en del af hedens naturpleje, men man har fået øjne op for at det også kan gavne vores andre lysåbne naturtyper. Ved afbrænding fjernes meget af det døde plantemateriale, også kaldet førne, og lys får mulighed for at trænge ned til bunden. Det en effektiv metode til at fjerne næringsstoffer, specielt kvælstof bundet i den døde vegetation.
Derfor har vi i naturteamet valgt at bruge afbrænding, der hvor det kan gavne vores lysåbne natur. Det giver bedre vækstmuligheder for blomstrende urter, når de dominerende græsser bliver slået lidt tilbage. Ved at skabe plads til mindre urter skabes der også nye levesteder og mere føde til insekter, såsom bl.a. sommerfugle og bier.
Ikke noget nyt
At naturen futter af en gang imellem er ikke noget nyt. Det er en del af økosystemets betingelser på lige fod med storme hvor træer væltes og der skabes nye og varierede levesteder. Det fungerer ligesom naturbrande, der giver plads til mere diversitet i vores natur. Historisk set har afbrænding været brugt i forbindelse med græsningsarealer, hvor bønder har brugt det til at fremelske mindre græsarter og urter.
CO2
Der udledes CO2 uanset om plantematerialet bliver liggende eller om det brændes af. Ved afbrænding er der en kortere periode med udledning, men mængden er den samme, som hvis græsset bliver liggende og nedbrydes på arealet. Fordelen ved afbrænding er, at der spares på udledning fra maskiner. Græsset skal hverken høstes eller transporteres til et forbrændingsanlæg, hvilke minimerer mængden af CO2 udledning.
Tjekliste inden afbrænding
Inden afbrænding finder sted, er der en række ting, man skal tage højde for. Der bliver holdt nøje øje med vejret: Både hvordan det er før dagen for afbrænding, men også hvordan det forholder sig på dagen. Brandmyndighederne er ligeledes underrettet.
På afbrændingsdagen bliver der etableret et brandbælte rundt om arealet og eventuelt også vandet der hvor der ikke skal brændes. Den menneskelige aktivitet, der indfinder sig vil hurtigt sørge for at dyrelivet stikker af, eks. harer og fugle. Dernæst brænder vi kun en lille del af (vi afbrænder i mosaik). Det gør vi for at sikre at det evt. overvintrende insektliv ikke fjernes fuldstændigt. De arealer, der ikke brændes vil der således stadig være insektliv, der kan flytte ind i de nye, lyseåbne områder efter afbrænding.
Fælleden
I vinteren 2022 afprøvede vi afbrænding som naturpleje på overdrevs naturen ved Arnolds Bjerg i Holbæk Fælled. Her blev der lavet en kontrolleret afbrænding på et areal på 10 x 10 meter. Lokaliteten var ideel til afbrænding fordi der mange steder var et tykt lag førne - dødt plantemateriale, primært græs.
Inden afbrænding fandt sted var der forhøjet aktivitet området for at sikre at dyr ikke opholdte sig i området.
Skarresø
Vi brænder noget af mosen af, og det gør vi for at hjælpe naturen.
Skarresø er et natura 2000 areal samt beskyttet under naturbeskyttelseslovens § 3.Det er derfor vigtigt at vi plejer den. Mosen ved Skarresø (ved den gamle camping plads) er et oplagt område for afbrænding da det ikke egner sig til græsning og er vanskeligt at slå maskinelt.
Afbrænding gøres bl.a. for at skabe bedre betingelser for Sumpvindelsneglen, en beskyttet at hvis levesteder vi skal sikre. Den tykke bevoksning af tagrør og mindre del elleopvækst i mosen gør det mørkt og koldt ved jordbunden, som er ugunstigt for mere lyskrævende arter som Sumpvindelsneglen der fortrækker fugtige men lyse og varme levesteder.
Sidst opdateret
03.10.2023
Ansvarlig redaktør