Spring til indhold

Skovgræsning i Tølløse Dyrehave

En flok kreaturer har fået hovedrollerne i kommunens biodiversitetsprojekt i Tølløse skoven - her skal de gå hele året og pleje naturen.

Du har muligvis været i Tølløse Dyrehave og set den nye fold og måske også køerne? 

Udover den nye fold er noget af det vildeste, der er sket, at de to vandhuller i sydenden af engen er blevet ryddet for træer og buske og renset op, så de i fremtiden kan blive perfekte ynglesteder for padder - og så kan køerne drikke af dem. Derudover er der også blevet skovet et område med nåleskov. 
Ved at klik her kan du finde PDF med oversigtskort over området.

Kreaturerne er fra en økologisk bestand. De bliver dagligt tilset af deres ejer og forpagter af arealet - dyreholder Carsten.
I maj måned flyttede de første 9 kreaturer ind i indhegningen. Flokken vil løbende blive justeret. Den sammensættes ud fra hvilke køer, der kan gå sammen og antallet tilpasses den føde, der er på arealet. Der kan være op til 15 kreaturer i græsningsprojektet.
Projektet er et helårs afgræsningsprojekt uden tilskudsfodring. Kreaturerne går dermed ude hele året, de finder selv den føde de har brug for, har adgang til vand og kan søge ly i deres læskur. 

Formålet med naturplejeprojektet i den 42,5 ha store fold er at skabe mere biodiversitet - et andet ord for biologisk mangfoldighed eller artsrigdom. Det gør vi ved at lade op til 15 fredelige kreaturer af racen Angus afgræsse skoven, Dyrehaven, og engen langs Tysinge Å året rundt.
Nyere forskning viser nemlig, at man derved kan opnå de største forbedringer af naturen.

Hvordan kan køer skabe mere biodiversitet?

Kreaturerne bruger de fleste af deres vågne timer på at finde føde ved at græsse, men når de går ude hele året, hvilket er det naturlige for dem, æder de også træernes nederste grene og blade og nogle af de nye træer, der er spiret frem. Herved bliver skoven mere åben, og der skabes lys og plads til masser af nye plantearter. Så flytter flere insekter ind, som lever på og af disse planter, og fugle, som æder insekterne. Plantefrø bliver spredt via kokasserne, eller de bliver transporteret i dyrenes pels, falder af og spirer frem i områder, hvor dyrene har trådt jorden op. Dyrenes slid skaber også små områder med tør, bar jord, der fungerer som insekthoteller for bl.a. jordbier. Og sådan kan vi blive ved.

Når vi introducerer store, græssende dyr i skov- og naturområder forsøger vi at genskabe de naturlige dynamikker, som fandtes i naturen, før mennesket gav sig til at ændre på den.

Naturlig spredning og levesteder

Der vil i de kommende år blive skovet flere områder med nåletræ i skoven. Der vil ikke blive plantet nye træer, arealerne vil selv springe i skov ved hjælp af frø fra træerne i området, ved køernes frøspredning – eller en fugl flyver forbi og taber et frø i en kokasse, lige midt i et spirebed! Sådan vil vi opnå en mere naturlig, blandet skov.

Når træerne i skoven får lov til at blive gamle, bliver de langsomt indtaget af andre organismer, svampe, insekter, fugle mm. Der opstår huller, revner og råd. Nogle af de vigtigste levesteder i naturen er dødt ved – det skal vi have meget mere af. Men træerne i vores skove er ikke så gamle, at de af sig selv begynder at dø - heller ikke i Dyrehaven. Derfor vil vi i årene, der kommer, fremskynde processen ved at tilføje skader på træer og slå enkelte helt ihjel og lade dem stå i skoven. Dette kalder man at veteranisere træer.

Den Danske Naturfond og ZOO arbejder med veteranisering af træer for at sikre levesteder til de måske kun 2 bestande af billen Grøn Pragttorbist. Du kan læse mere om deres arbejde på linkene herunder:

Link til Zoo´s hjemmeside 

Link til Den Danske Naturfonds hjemmeside 


Hvis du vil læse mere om Biodiversitet og naturpleje kan du finde det på dette link til Miljø- og Fødevarestyrelsens hjemmeside

Find vej 

Hvis du vil besøge skoven, kan du køre ad Dyrehavevej, indtil du kan se indhegningen til venstre. Der er en P-plads lige før indhegningen, ved hundeskoven. Der er desuden flere låger i hegnet ud mod Dyrehavevej, som er lette at få øje på. Alternativt kan du køre til enden af Dyrehavevej, hvor der ved børneinstitutionen, Dyrehavevej 39, er en P-plads. Herfra kan du let finde frem til indhegningen på den modsatte side af institutionen.

Henvendelser vedrørende dyr og hegnslinjen skal rettes til:
Dyreholder Carsten, på telefon: 52 26 61 13

Andre henvendelser kan rettes til: 
Holbæk Kommune, holb@holb.dk eller telefon: 72 36 36 36 

 

Særligt for ryttere

Man må færdes til hest hvor som helst indenfor folden - gerne udenfor stierne. Vær blot opmærksom på førnævnte regler for færdsel i folden. Hvis interessen for at ride i området med tiden bliver væsentligt større, kan det komme på tale at skilte særlige spor for ridende. Der er ved 3 af lågerne opsat trappeopsatser til rytteren, til op- og nedstigning indenfor og udenfor folden. Man skal trække sin hest igennem lågen.

På linket her kan du se luftfoto over folden (hegnet) med forklaring.

 

Effekten af naturplejen – for dig som besøgende



Med tiden vil du som besøgende komme til at opleve at kunne færdes i områder, der indtil nu har været utilgængelige pga. brændenælder og anden høj urtevegetation, fordi køerne vil æde disse planter. Dette gælder især på engen langs åen, men også i lysåbne områder inde i skoven.
Hegnet, der er opsat, er et lavt, 3-trådet elhegn, som ikke hindrer vildtets fri bevægelighed.

Via 13 låger i hegnet har skovens publikum fortsat adgang til fods og til hest i området.

  • Der må gerne cykles, dog kun på hovedstien, som går forbi madpakkehuset.
  • Skovens øvrige stier er ikke egnet til cykling med en almindelig cykel.
  • Der er ikke adgang for cykling med mountainbike i skoven af hensyn til dyrene.
  • I hele skoven og på stierne skal hunde være i snor.


Projektet omfatter ikke hundeskoven, og adgangen dertil. Kun i hundeskoven er det tilladt at gå tur med hunde uden snor. Børneinstitutionen Reden, områdets tilhørende P-pladser og madpakkehuset ligger udenfor folden.

Læskur og vandværksvand – dyrevelfærd



Kreaturerne er af racen Angus. En robust race, som egner sig til at gå udendørs hele året. De har en kraftig pels, som beskytter dem mod kulde og fugt. Dyrene skal dog have et sted, hvor de kan gå i læ og ligge på et tørt leje. Der er mange steder i skoven, hvor de kan søge ly, men de har også fået deres eget læskur - med plads til hele flokken - i den sydlige ende af indhegningen.
Selvom køerne sagtens kan drikke vand af søer, kilder og grøfterne i skoven, er der også opsat en vandpost til dyrene med vandværksvand, som fungerer sommer og vinter. 

Naturpleje med dyr – fornuft og tryghed



Selvom de fleste borgere i Holbæk Kommune lever i nærhed af landbrug og landbrugsdyr, så er det ikke sikkert, at alle ved, hvordan man skal forholde sig, når man går ind i en fold med dyr. Derfor er der ved alle låger til folden skiltet med nogle gode råd om, hvordan man færdes i folde med græssende dyr. Brug din sunde fornuft, når du møder dyrene i skoven på eller udenfor stierne. Hvis de ligger på stien, så gå med god afstand i en bue uden om dem.

De gode råd er helt enkelt;

  • Bevæg dig stille og roligt, undgå pludselige bevægelser og lyde
  • Hold din hund i kort snor og vær opmærksom, hvis du rider på hest – dyrene kan reagere aggressivt mod andre dyr, hvis de føler sig truet
  • Hold god afstand – især hvis du er alene eller har hund eller børn med
  • Lad være med at fodre dyrene – ellers bliver de opsøgende overfor mennesker. Hvis en ko bliver opsøgende, er vi nødt til at fjerne den fra folden.
  • Gå aldrig mellem en ko og hendes kalv.

Fordi køerne ikke bliver fodret, vil de ikke forbinde mennesker med mad. De vil derfor som udgangspunkt ikke komme hen til os men blot være opmærksomme, som de er på alt det andet, der foregår omkring dem. Derfor - lad være med at nærme dig køerne eller forstyrre dem på anden vis, mens de udfører deres vigtige arbejde for naturen! Når de ikke æder, står eller ligger de ned og tygger drøv. Det er også en del af arbejdet.

 

Køer er byttedyr



Dyr som køer, får, heste og geder er naturligt byttedyr – dyr som ude i den vilde natur bliver ædt af rovdyr. Det gør, at de instinktivt er særligt opmærksomme på eventuelle farer. Selvom det ikke er særligt sandsynligt, at der kommer en ulv forbi Dyrehaven i Tølløse, kan der sagtens opstå situationer, som køerne vil opfatte som farlige. Hvis du fx stirrer dem direkte ind i øjnene, vil de opfatte dig som en trussel. At nedstirre sit bytte er nemlig netop det, som en ulv ville gøre i en jagtsituation. Du kender det måske fra katte, der nedstirrer hinanden, indtil én af dem trækker sig. 



Feedback

Sidst opdateret

02.02.2024

Ansvarlig redaktør

Runa Cecilie Lund Sørensen