Spring til indhold

Vi lader græsset gro højt

Vi kommer til at slå græsset på nye måder når kommunen skal være mere ''Vild med Vilje''. Vi springer ikke græsslåningen over, men slår det høje græs og fjerner det så mange steder som muligt. Vi øver os mens græsset gror - læs mere om det her.

Vi dropper ikke græsslåningen
Vejkanter og grønne arealer, der er vilde med vilje, handler IKKE om at droppe græsslåning. Det handler om at slå på en måde, der hjælper blomsterne frem. Alle planterne er tilpasset en verden fyldt med store græssende dyr. Når de store dyr mangler, må vi udskifte dem med leer eller maskiner.
Hvis ikke man på et eller andet tidspunkt slår græsset og urterne, klasker hele herligheden sammen og bliver til det man kalder førne (dyne af dødt plante materiale der forhindrer andre planter i at spire op og blomstre).

Når man hvert år fjerner noget næring fra arealerne, mens græsset er højt, vil man på sigt kunne se en stor ændring i hvilke planter, der gror. Der kommer flere af den slags planter, vi mangler i naturen; de lyselskende planter, der vokser på næringsfattige områder, og som bier og sommerfugle har brug for, hvis de skal kunne finde føde til.

Hvilke udfordringer oplever kommunen?

Opsamling er svært og bortskafning bøvlet
De maskiner kommunen klipper græs med, har ikke på nuværende tidspunkt mulighed for, at samle det afslåede græs op.
Det er desuden mildest talt bøvlet at komme af med græs, der er slået i en grøftekant eller bynær park, medmindre man kører det direkte på forbrændingen, hvor det vil blive brændt, fordi man ikke kan være sikker på hvad der er i det. Derfor slår man ofte disse steder uden at samle op. Vi bestræber os på at slå på de bedst mulige tidspunkter, helst tidligt forår og igen i sensommeren - dog oftere, hvis der ikke er problemer med trafiksikkerheden.

Størrelse
Vi er en stor kommune på størrelse med Bornholm - og vi har mange forskellige, grønne arealer, nogle bruges til ophold og gåture af lokalsamfund og beboere, andre står mere eller mindre hen. Nogle arealer er grusede og egnede til de vilde blomster, andre er med muld og meget græs, mange ligger i forbindelse med landbrug der sprøjtes og andre ligger i nærheden af artsrig natur.

Viden er vigtig
Det er svært at lave en generel anbefaling til slåning, den bedste slåning vil variere afhængigt af fx jordbund, hvad der ligger i nærheden, hvordan naturrigdommen er i forvejen mv., men man kan generelt godt slå 1-2 gange om året og fjerne græs og urter, efter det er slået. For at vide, hvad der skal til, skal de folk der driver arealerne også have den nødvendige viden.

Se videoen hvor vores biolog Frej Faurschou Hastrup forklarer nærmere om hvordan det høje græs kan gavne naturen på sigt:

Frej

Video: Hvorfor lader vi græsset gro højt?

Hvad gør kommunen for at det lykkes at få flere blomster og mindre græs?

Lokale dyreholdere får hø
Nogle steder vil blive slået i højsommeren, fordi lokale dyreholdere kan bruge høet. Når høet fjernes, bliver arealet udpint, og høet bliver brugt som foder. Det kræver at græsset er tørt og at dyreholderen kan komme til arealet, altså at der ikke er for mange træer og forhindringer på arealet. Græsset kan altså ikke altid slås på det ønskede tidspunkt, hvis der f.eks. er meget regn, men til gengæld bliver græsset brugt og det er en god måde at få det bortskaffet rimeligt lokalt.

Mosaik - eller fuldemandsslåning
Udover det lidt krævende høslæt, hvor man fjerner det græs, man har slået, kan vi med almindelige græsslåmaskiner udføre mosaikslåning. Hér slås græs og urter første gang i foråret, typisk i maj, så græsset tvinges tilbage og urterne får mulighed for at få et forspring. Dernæst slår vi udenom de mest blomstrende områder, således at der opstår blomsterøer, der får lov at stå, indtil de fleste blomster er afblomstret. Efter blomsterne er afblomstret, slår man over igen, men freder andre steder, hvor blomsterne er på vej op.
Metoden, der har det fine tilnavn, fuldemandsslåning, fordi man slingrer lidt når man kører, virker ret godt, hvis man ikke har maskiner til at opsamle alt det græs, der bliver slået. De blomster, der kan komme op her, vil typisk være røllike, hvidkløver, håret høgeurt og andre lave planter, der hurtigt kan sætte blomster.

Førstehjælp med den store græsslåmaskine
Vi kommer også til at lægge nogle arealer om igen, fordi vi finder ud af at der er flere der bruger arealet, end vi har været opmærksomme på. Det betyder, at vi løbende kan vurdere og ændre driften fra sted til sted, når vi får indberetninger fra borgere rundt omkring i kommunen. 

Uddannelse af driftsfolk og ildsjæle
Vi bestræber os på at uddanne kommunens driftsfolk, så det bliver lettere at se de lavthængende frugter i hverdagen - f.eks. ved at vores driftsfolk ved hvilke blomster og urter, man bør undlade at slå og hvornår det vil give mening at slå det høje græs.

Hav tålmodighed og hjælp os med at blive bedre
Du kan hjælpe os med at blive bedre ved at tippe os om områder, der ikke fungerer efter hensigten, eller hvis vi har udlagt et areal, som din forening eller andre i dit lokalområde benytter meget og gerne vil kunne færdes mere på. Måske I vil tage mere ansvar for f.eks. slåning af højt græs, stier eller opholdsarealer? Eller vi kan aftale nærmere om hvordan vi skal slå i fremtiden?

Nogle steder står græsset meget højt, men vi bestræber os på at have været igennem alle områder og slå de arealer, der skal udpines i sensommeren og efteråret. Hav tålmodighed - men tøv ikke med at kontakte os, hvis du har spørgsmål eller gode idéer.

Kontakt: dkvild@holb.dk

 

 



Feedback

Sidst opdateret

12.07.2022

Ansvarlig redaktør

Runa Cecilie Lund Sørensen