Spring til indhold

Hvilke krav stilles der?

Et projekt skal leve op til følgende 2 kriterier

1) Et projekt skal inddrage lokalområdet:
For at jeres projekt kan komme i betragtning skal projektet inddrage lokalområdet. 
Et lokalt inddragende projekt er eksempelvis udført med hjælp fra kommunens grejtrailer på fællesarealer i et lokalområde, i et boligområde, på en skole, eller i forbindelse med en fritidsaktivitet. Jeres projekt kan således være med til at skabe samvær, relationer og fællesskab.
Beskriv i jeres ansøgning, hvordan projektet inddrager jeres lokalområde.

Ofte bygger gode naturprojekter på et samarbejde mellem naturinteresserede, grundejere, lokale organisationer og evt. myndigheder. I skal derfor i jeres ansøgning også redegøre for dine samarbejdspartnere og for, hvordan jeres projekt kommer godt i gang.

2) Et projekt skal fremme biodiversiteten 

Holbæk Kommune ønsker, at der skabes projekter, der har stor effekt på biodiversiteten. Hvis I har et projekt i tankerne, men er usikre på, om det fremmer biodiversiteten, så kig på hjemmesiden holbaek.dk/dkvild. Her vil der løbende komme gode råd, vejledning og eksempler på projekter, der har stor og størst effekt. Ønsker I eksempelvis at lave en blomstereng, er det en fordel, at indkøbte blomster og blomsterfrø er hjemmehørende arter. Og husk at nøglen til en vild og farverig blomsterflora er mange steder blot at gøre ingenting og helt enkelt bare lade naturen gå sin gang. Du vil blive overrasket over, hvor effektiv en blomsterdekoratør naturen er. Du kan helt sikkert let finde planterne i en smuk grøftekant nær dit hjem og låne lidt med hjem. 

Holbæk Kommune er medlem af foreningen Vild med Vilje. I kan få meget mere inspiration til, hvordan I kan gøre jeres lokalområdes arealer vildere på deres hjemmeside - vildmedvilje.dk, men især i deres aktive facebook side  https://www.facebook.com/groups/294765027564544 

I vurderingen bliver der lagt vægt på, at projektet gerne skal

  • have størst mulig effekt på natur og biodiversitet
  • bygge på lokale samarbejder og er lokalt inddragende
  • have resultater og erfaringer der formidles og kan bruges af andre lokalområder
  • give mulighed for gode lokale naturoplevelser


Feedback

Sidst opdateret

05.08.2022

Ansvarlig redaktør

Runa Cecilie Lund Sørensen