Spring til indhold

Pleje af fortidsminder for både kulturarv og biodiversitet

I løbet af efteråret 2019 har Holbæk Kommune arbejdet på at fritlægge fortidsminder. Det gør både, at de flotte gravhøje igen er synlige i landskabet og at der gives plads til den spændende flora, som ofte findes på gravhøjene.
Billede fra Gravhøjen ved Stenlillevej syd for Undløse

Arbejdet består i, at højt græs og urter slås, og at den hurtigt voksende kratvegetation fjernes. Hvis der vokser større træer op, kan indtrængende rødder ødelægge gravkammeret inden i gravhøjen. Derfor er det vigtigt at fjerne den opvækst, som kommer på gravhøjene.

Ved at holde den kraftige kratvegetation væk, kan mindre plantearter som blåklokke, gul snerre og timian få fat. Samtidig betyder naturplejeindsatsen, at der kommer flere sommerfugle og markfirben til på højene.

jættestue uden dæksten

På billedet ses en jættestue uden dæksten, som også bliver holdt fri for kratvegetation.

Kikhøj og Langdyssen ved Stokkebjerg er kommunalt ejede og blandt de fortidsminder, som plejes.

Her kan du se en lille dronefilm af naturplejeindsatsen.



Feedback

Sidst opdateret

20.12.2019

Ansvarlig redaktør

Marie Jørgensen