Spring til indhold

Troels vil lave vilde forsøg

Troels' vildeste drøm er at etablere et biodiversitets- laboratorium, hvor ikke bare efterskolen, men også den lokale folkeskole kan komme og opleve naturens processer

Mød Vild Havementor Troels
Jeg hedder Troels og er lærer på Efterskolen Smededal. Jeg er uddannet fra Den frie Lærerskole hvor jeg skrev speciale om naturoplevelser gennem artskendskab.

Min naturinteresse startede med fuglene men med tiden er jeg faldet for flere og flere fantastiske områder og er nu meget bredspektret i min naturinteresse. Jeg er rigtig glad for at kunne formidle artskendskab til unge og underviser i naturpleje og biodiversitet på efterskolen.

Hvorfor blev du Vild Havementor?
Jeg deltog i kurset for at sparre med andre der arbejder med biodiversitet og blive inspireret til nye tiltag på efterskolen. Jeg vil gerne dele min begejstring for vores natur særligt med unge der har haft meget lidt jord under neglene.

Hvad er din vildeste drøm?
Min drøm er at lave et biodiversitetslaboratorie på efterskolen hvor man kan opstille undersøgelser, forsøg og tænke bæredygtige tanker for fremtiden. Det kunne være et sted hvor den lokale folkeskole kom og var med til at lære om biodiversitet. Vi arbejder på at styrke livsgrundlaget for nogle af de arter som vi ser omkring skolen ved at plante flere værtsplanter og foderplanter.

På sigt vil vi gerne lave et linjefag (som er vores højst prioriterede fag på skolen) med overordnet emne ”Bæredygtighed”. Det bliver et aktivistisk fag der forsøger at klæde eleverne på til aktivt at forsøge at påvirke verden omkring dem. Vi skal arbejde med mindfulness, natursyn, biodiversitet, køkkenhaver, kompost, klima, aktivisme og når vi når dertil sikkert en hel række andre spændende ting også.

 

Holbæk er med i Danmarks Vildeste Kommune

 

Vi er VILDE partnere

Læs om Vild Med Vilje

Vi har et netværk for interesserede i Vild Med Vilje, omlægger driften på en række arealer, der er foreslået af borgerne og deltager i vidensdeling og kurser.



Feedback

Sidst opdateret

01.02.2024

Ansvarlig redaktør

Runa Cecilie Lund Sørensen