Varmeforsyning

Vinteren har været dyr for mange, og der er øget fokus på vores afhængighed af import af naturgas samt et klimafokus. Det betyder, at vi får mange spørgsmål om varme generelt og til den nye strategiske varmeplan, der blev politisk vedtaget af Kommunalbestyrelsen d. 21. september 2022.
Den strategiske varmeplan 2022-2030 kan findes her
Her finder du link til stort kort med varmeplansområder
Svar på de oftest stillede spørgsmål om varme kan findes nedenfor ved at trykke på spørgsmålet.
Svarene er opdelt i 5 overordnede emner:
- Fjernvarmeplanernes betydning
- Alternative opvarmningsformer
- Muligheder for reduktion i varmeudgifter herunder tilskudsordninger
- Tilladelser og BBR
- Særligt ift. oliefyr
Fjernvarmeplanernes betydning
Kommer der flere muligheder for fjernvarme i Holbæk Kommune?
Det er der ikke planer om. På kortet over mulighederne for fjernvarme kan du se de områder, der har fjernvarme eller har potentiale for at få det. Det er ikke alle steder i kommunen, der vil kunne etableres fjernvarme, fordi det ikke er økonomisk bæredygtigt for borgerne.
Hvorfor er det ikke alle, der kan få fjernvarme?
Ifølge loven må der kun etableres fjernvarme i områder med positiv samfundsøkonomi. Derfor er det ikke alle steder, der kan etableres fjernvarme, selvom der er mange, der ønsker det.
Varmeplanen udpeger de områder, hvor screeningsberegningerne viser samfundsøkonomisk potentiale for fjernvarme.
Er der tilslutningspligt til nye løsninger?
Nej, tilslutningspligten blev afskaffet ved lovændring d. 1. januar 2019.
Tilslutningspligt til naturgas er desuden ophørt ved lovændring d. 10. maj 2022.
Skal jeg beholde naturgas, hvis der er tilslutningspligt på min adresse?
Nej. Du kan altid frit skifte varmekilde til f.eks. luft-vand varmepumpe, selvom der i lokalplanen fremgår at der er tilslutningspligt. En lovændring fra 10. maj 2022 betyder, at al tilslutningspligt til naturgas bortfalder, også selvom det fremgår af lokalplaner og servitutter. Så skifter du varmekilde i et område med tilslutningspligt til naturgas, er der ikke længere en økonomisk forpligtigelse.
Kan jeg få fjernvarme i stedet for naturgas?
På et kort på kommunens hjemmeside kan du slå din adresse op, og se om du bor i et område, hvor der allerede er fjernvarme: kortet over varmeforsyningen kan ses her
Hvis der er fjernvarme ved dig, så kan du kontakte dit lokale fjernvarmeselskab og høre, hvornår de kan levere fjernvarme til dig.
Hvis der ikke er fjernvarme, kan du vælge f.eks. en varmepumpe. Læs mere om varmepumper og andre opvarmningsformer på Energistyrelsens hjemmeside Sparenergi.
Hvad betyder det for min dagligdag, hvis der skal etableres fjernvarme i Holbæk By?
Etablering af fjernvarme kræver at der etableres et fjernvarmenet, som er forbundet med anlægsarbejde. Fjernvarme vil blive udvidet i etaper og du vil blive informeret om, hvor og hvornår der skal graves.
Vil der være vejarbejde forbundet med etablering af fjernvarme?
En udbygning af fjernvarme vil medføre gravearbejde. Men selv hvis der ikke tilbydes fjernvarme, er en stor del af vores infrastruktur ledningsbaseret, som skal vedligeholdes og opgraderes. Med den stigende elektrificering af samfundet vil der fx tilsluttes flere varmepumper og elbiler. Dette vil forårsage at elnettet skal forstærkes bestemte steder. Gravearbejde skal i videst muligt omfang koordineres så det kan ske samtidig og mindsker generne.
Hvad skal jeg gøre, hvis jeg bor i et område, der er udpeget til kollektiv forsyning, men har brug for at skrifte min varmekilde ud inden den kollektive løsning er på plads?
Du kan vælge en anden opvarmningsform end fjernvarme - se evt. svaret under spørgsmålet om opvarmningsformer. Da der ikke længere er mulighed for at stille krav om tilslutning til fjernvarme, kan du vælge at tilslutte dig på et senere tidspunkt, når din opvarmning er udtjent.
Alternative opvarmningsformer
Hvilken opvarmning kan jeg vælge i stedet for naturgas?
Der er flere alternative muligheder. F.eks. fjernvarme, luft-vand varmepumpe, jordvarme og pillefyr. Find den opvarmning, der passer bedst til din bolig på Energistyrelsens hjemmeside om varme her.
Du kan også lease en varmepumpe i stedet for at købe den – læs mere på Energistyrelsens SparEnergi-hjemmeside om varmepumper på abonnement
Muligheder for reduktion i varmeudgifter inkl. tilskudsordninger
Hvordan søger jeg om tilskud til mine varmeudgifter?
På borger.dk kan du søge om tilskud til dine varmeudgifter, dvs. til el, gas, olie og andre former for brændsel. Alt efter din situation er der forskellige muligheder for at søge tilskud. Se mere om tilskudsordninger på Energistyrelsens hjemmeside SparEnergi.
Kan jeg få nedsat elafgift?
Har du opvarmning med el, så kan du, når den nye opvarmning er rettet i BBR, få nedsat afgiften for elforbrug over 4.000 kWh. Du skal kontakte dit eget elselskab og søge om nedsat elvarmeafgift hos dem. Du kan læse mere om nedsat elafgift på kommunens hjemmeside om nedsættelse af elafgift her.
Kan jeg få varmecheck for de stigende priser?
I august blev der udbetalt en varmecheck automatisk, til dem der blev ramt hårdest af de stigende energipriser. Har din husstand ikke modtaget varmechecken og mener du samtidig at din husstand er berettiget til varmechecken, kan du i første halvår af 2023 ansøge om at få udbetalt varmechecken.
Se mere om varmechecken her.
Hvor kan jeg få mere at vide om energibesparelser?
På Energistyrelsens forbrugerside SparEnergi er der konkret information om varmepumper, en håndværkerliste, tilskudsordninger, du kan regne din besparelse ud ved at skifte opvarmning, samt gratis telefonisk rådgivning om energibesparelser på tlf. 31 15 90 00. Energistyrelsens hjemmeside SparEnergi om varme kan findes her.
Tilladelser og BBR
Kræver varmepumpe tilladelse fra kommunen?
Luft-vand varmepumper kræver ikke tilladelse fra kommunen. Vær dog opmærksom på at placere varmepumpen, så den ikke generer hverken dig selv eller dine naboer. Brug f.eks. hjemmesiden støjberegneren og en godkendt VE-installatør. Godkendte VE-installatører kan findes her kan findes på SparEnergis hjemmeside.
Jordvarmeanlæg: ja det kræver tilladelse. Søg om tilladelse (af hensyn til drikkevand) via selvbetjeningen på kommunens hjemmeside om jordvarmeanlæg
Hvad gør jeg i forhold til BBR?
Når du har skiftet varmekilde, skal du rette det i BBR. Det gøres via selvbetjeningen på BBR her
Særligt ift. oliefyr
Særligt for dig med oliefyr
Når du skifter dit oliefyr med en ny opvarmningsform og ikke længere har brug for din olietank, skal du huske at sløjfe din olietank korrekt. Sløjfningen skal du anmelde på kommunens hjemmeside her
Strategisk varmeplan
Varmeplanen viser kommunens vurdering af, hvor der er størst potentiale for fjernvarme i kommunen.Sidst opdateret
20.09.2023
Ansvarlig redaktør