Varmeforsyningsplaner og breve til olie- og gasfyrsejere

Vinteren er dyr for mange, og der er øget fokus på vores afhængighed af import af naturgas samt et klimafokus.
I Holbæk Kommune er der mange, der bruger olie og gas til opvarmning. Kommunalbestyrelsen har lavet målsætninger for at få udskiftet olie- og gas til mere bæredygtig varme. Vi har i december 2022 sendt breve ud til alle olie- og gasfyrsejere med besked om planer og muligheder for alternativ opvarmning. Brevene er sendt ud til alle, der har registreret et olie- eller gasfyr i Bygnings- og Boligregistret BBR, som alle boligejere selv skal sørge for at opdatere. Har du ikke et olie- eller gasfyr, så har du ikke modtaget et brev.
I de to links herunder kan du få svar på de generelle spørgsmål som gælder for hele Holbæk kommune, og du kan læse om Holbæk Kommunes Strategiske Varmeplan.
Læs mere om kommunens varmeplaner, og få svar på mere overordnede spørgsmål
Læs Holbæk Kommunes Strategiske Varmeplan 2022-2030
Nederst på siden har vi har samlet svar på de spørgsmål der gælder for specifikke områder. Her kan du også se anonymiserede versioner af de breve som er sendt ud.
Hvor er der mulighed for fjernvarme?
Fjernvarme er en god løsning, når der i et område er et stort varmebehov. De steder, hvor varmebehovet ikke er stort nok, skal du som boligejer finde andre løsninger. Kommunen har sammen med Fors og Mørkøv Varmeværk udpeget en række områder, hvor der kan være mulighed for at lave fjernvarme.
På kortet herunder kan du se fjernvarmeplanerne:
- GRØN: De områder, hvor der er fjernvarme, og der er planlagt for fjernvarme, er markeret med grønt. Det er Jyderup, Mørkøv og St. Merløse.
- GRØN SKRAVERING: De områder, der har potentiale for fjernvarme, er markeret med en grøn skravering. Det gælder områderne Tølløse, Vipperød, Holbæk by og Svinninge.
- I de områder, der ikke er markeret, kommer der ikke fjernvarme, og der skal der findes andre alternative opvarmningsformer, som fx varmepumpe eller jordvarme.
Her finder du link til stort kort med varmeplansområder
Få svar på de oftest stillede spørgsmål, og se de breve der er sendt ud:
Vi har sendt forskellige brevtyper ud. Brevene er målrettet de planer, der er for fjernvarme i et konkret område. Du skal derfor se på kortet herover for at se, hvordan dit område er vurderet.
Du bor i et område med fjernvarme
Der er planer om fjernvarme i dit område
Sidst opdateret
24.01.2023
Ansvarlig redaktør