Tilladelser på vejarealer

Når du søger om tilladelse til at benytte dele af det offentlige areal, er der forskellige måder at søge på, afhængigt af det du skal bruge arealet til.
Du kan også finde vejledninger til systemet her på siden.
Hvis du har nogen spørgsmål kan du kontakte os på Holbæk Kommunes hovednummer: 72 36 36 36 eller på nedenstående oplysninger:
Borger: Send sikker digital post her
Virksomhed: Send sikker digital post her
Kommuner: Send sikker digital post her
Hvis du er fritaget for Digital Post, kan du bruge den sikre henvendelse herunder
Vil du sende os et brev eller en pakke?
Gravearbejde
Skal du grave i fortove eller veje skal du benytte en selvbetjeningsløsning.
Ansøg om tilladelse til gravearbejde
Stillads, lifte eller containere
Hvis du skal stille et stillads op, have en lift opstillet eller placere en container på offentligt fortov eller vej skal du benytte selvbetjeningsløsningen.
Flag og guirlander
Vil du sætte flagstænger op, hænge guirlander eller lyskæder op eller opstille parasoller på det offentlige areal skal du også have en tilladelse. Denne søger du om ved at sende en mail til: vejogtrafik@holb.dk
Andre tilladelser og ansøgninger kræver lidt mere forklaring. Du vil derfor kunne læse mere om anden benyttelse af offentlige vejarealer og pladser herunder:
Hvis du har en god ide, der har interesse for kommunens borgere og som er åben for alle, må du som udgangspunkt gerne låne vejareal, pladser og torve.
Søg altid i god tid - populære pladser kan være booket lang tid i forvejen og det kan tage tid at indhente de nødvendige tilladelser fra andre myndigheder.
Det vil også altid kræve tilladelse fra kommunen og politiet, hvis der skal afspærres veje og pladser. Kommunen kræver, at du laver en afmærkningsplan. Og politiet kan kræve, at du laver en sikkerhedsplan.
Brand- og redningsveje må ikke blokeres.
Offentlige arrangementer
- Arrangementet skal være åbnet for offentligheden og af almen interesse
- Der kan opsættes skilte på 5 faste pladser ved Holbæks indfaldsveje
- Der kan også opsættes 1 banner (i hver side) på gangbroen over Valdemar Sejrsvej
- Kommunen samarbejder med Holbæk Byforum om større arrangementer
Private arrangementer
- Du kan ikke reservere plads til private sammenkomster eller arrangementer, med et rent kommercielt indhold
- Vejfester kan efter særlig tilladelse afholdes på boligveje med ringe trafik
Du skal altid søge digitalt lige her
Vil du søge om bannere, kan du læse mere om det her
Vejledning om byporte m.m. i byer
Holbæk Kommune får en del henvendelser fra lokalområder, som er interesserede i, at opsætte byporte og lignende, med det formål at markere/profilere lokalsamfundene. Elementerne placeres som regel i rabatten langs de offentlige veje, derfor har kommunen som vejmyndighed en interesse i, at det sker efter nogle fælles retningslinjer. De tager hensyn til trafiksikkerheden, og som sikrer at det visuelle indtryk ikke virker skæmmende i landskabet, eller for distraherende, for trafikanterne.
Derfor har vi udarbejdet en vejledning, for at give borgere og lokalområder overblik over, hvad der skal søges tilladelse til, og hvilke retningslinjer de skal være opmærksomme på, når det gælder udformning af byporte m.m.
Husk også, at alle udgifter til etablering og vedligeholdelse skal afholdes af ansøgeren, med mindre der træffes særlig aftale med vejmyndigheden om andet.
Ansøgninger om opsætning af byporte skal indeholde en beskrivelse af det som ønskes opsat, dvs. mål/dimensioner, materialer og udførsel, et kort der viser den/de ønskede placeringer, samt gerne foto eller illustrationer. Ansøgningen sendes til Vej & Trafik på vejogtrafik@holb.dk
Vi skal som vejmyndighed altid godkende nye indkørsler og ændring af de eksisterende. Dette gælder både på private fællesveje i byområder og på offentlige veje.
Krav til indkørslen
Ved anlæg af ny indkørsel eller udvidelse af en eksisterende er der nogle krav, som gælder både på offentlige veje og private fællesveje.
En overkørsel er det areal, der bruges som adgang til privat grund, og som ligger fra vejbelægningens kant og ind til det matrikulære skel mellem vejens areal og den private grund.
Som udgangspunkt gælder:
- kommunen giver kun tilladelse til, at der etableres én indkørsel til hver parcelhusgrund
- hvis der allerede er en indkørsel, skal den fjernes
- indkørslen må maksimalt være 5 meter bred, så 2 biler kan køre ind ved siden af hinanden med gode adgangsforhold
- hvis man ønsker plads til fx. 3 biler på grunden, må fordelingen ske inde på grunden
- indkørslen skal holde en vis afstand til lygtepæle og el-skabe for at undgå påkørsel
- du skal undersøge, om der er tinglyste servitutter, eller om der er krav til adgangsforholdene i lokalplanen
Grundejeren betaler alle omkostninger
Alt arbejde på offentlige veje og private fællesveje udføres og betales af grundejeren selv.
- indkørslen udføres som de øvrige indkørsler på vejen, nogle steder er der blot en asfaltrampe eller sænket kantsten eller brolagte indkørsler
- hvis der ligger en rendestensrist i vejen, står et el-skab eller en lygtepæl der, hvor du ønsker indkørslen skal være, så skal disse flyttes.
Disse nævnte ting kan påvirke omkostningerne på arbejdet.
Kommunens opgave
Før du får tilladelse skal forholdene besigtiges. Kommunen skal vurdere, om det er trafiksikkerhedsmæssigt forsvarligt at anlægge en indkørsel på stedet.
Søg om tilladelse til overkørsel
Ansøgninger om indkørsler skal indeholde en beskrivelse af det som ønskes lavet, dvs. mål/dimensioner, et kort der viser den/de ønskede placeringer, samt gerne foto eller illustrationer. Ansøgningen sendes til Vej og Trafik på Vejogtrafik@holb.dk.
Det fremgår af vejlovens § 80, at bl.a. ophængning af plakater på vejarealet kræver tilladelse fra vejmyndigheden.
Holbæk Kommune har 2 plakatsøjler hvor det er tilladt uden ansøgning at sætte plakater op. De 2 plakatsøjler er placeret ved Jernbaneplads/Nygade og Karensmindevej ved rundkørslen.
Ophængning af plakater og skilte
Nedenstående retningslinjer omfatter procedure, bestemmelser og krav for ophængning af plakater og skilte i forbindelse med afholdelse af festival, byfester, loppemarkeder, messer, musikarrangementer, cirkus og lignende.
Retningslinjerne er gældende for plakater ophængt indenfor vejareal, der er administreret af Holbæk Kommune.
Lovhjemmel til ophængning af plakater og skilte
Lov om offentlige Veje § 80 og 81
Generelle bestemmelser
- Ophængning af plakater og skilte kræver forudgående tilladelse (se nedenfor) ved kommunen.
- Ophængning af plakater og skilte må kun finde sted, hvis kommunens skriftlige tilladelse foreligger.
- Plakater og skilte der ønskes ophængt på vejbelysningsmaster, elmaster eller lignende kræver særskilt tilladelse fra masteejeren.
- Ansøger er ansvarlig for plakaternes og skiltenes ophængning, tilstedeværelse og nedtagning.
Periode for ophængning og nedtagning af plakater og skilte
- Plakater og skilte må tidligst ophænges 2 uger før begivenheden.
- Plakater og skilte skal være fjernet senest 5 dage efter begivenheden.
Hvor må plakater og skilte ophænges
- Plakater og skilte skal anbringes således, at nærmeste del er mindst 0,5 meter fra kørebanekant og 0,3 meter fra cykelstikant. Plakater skal hænge mindst 2,20m over gade niveau.
- Plakater og skilte må ikke anbringes højere end 1,5 meter under laveste elførende ledning. Tilladelsen, jf. pkt. 3, kan fastsætte yderligere krav herom.
- Plakater og skilte må ikke ophænges:
- på transformerstationer, kabelskabe, buslæskure og lignende.
- på broer, bygværker og portaler.
- i midterrabat.
- på højspændingsmaster.
- på ramper og rastepladser m.v.
- Plakater og skilte må ikke ophænges tættere på end 50 m fra rundkørsler, lysreguleringer eller anden signalregulering i landzone og ikke tættere på end 10 m fra tilsvarende anlæg i byzone.
- Plakater og skilte må ikke ophænges på eller dække for udsynet til den officielle afmærkning, dvs. færdselstavler, standere, vejvisningstavler, signalreguleringer samt andet vejudstyr.
- Plakater, skilte og bannere må kun ophænges eller udspændes over kørebanearealer, broer, bygværker, cykelstier eller fortove med særlig tilladelse.
Teknisk - Hvordan må plakater og skilte ophænges, og hvilken størrelse må plakater og skilte have
- Plakater og skilte skal være sikret mod at vælte og skal være forsvarligt fastgjort.
- Plakater og skilte må højst have en størrelse på max 1,20 x 0,6m.
- Plakater og skilte må ikke påklæbes direkte, men skal være opklæbet på plade, f. eks. masonit, finer eller lignende.
- Plakater og skilte må ikke opsættes på jernstativer i vejrabatten.
- Plakater og skilte skal fastgøres med ikke metallisk binding (brug gerne strips).
Konsekvenser - Fjernelse af plakater og skilte
- Holbæk kommune forbeholder sig ret til, jf. vejlovens § 81, stk. 3, uden forudgående varsel, at fjerne plakater og skilte på ejers regning, hvis de er til ulempe eller fare for færdslen, eller overskridelse af pkt. 12.
- Fjernede plakater og skilte opbevares på kommunens materielgård i 2 uger, hvorefter de bortskaffes.
Læs særlige regler om opsætning af valgplakater. Du finder siden under det aktuelle valgår.
Vil du søge om bannere, kan du læse mere om det her
Nabohjælp
På mindre boligveje kan beboerne få lov til at sætte nabohjælp skilte op, hvis alle beboerne er enige om at deltage i nabohjælp ordningen.
Materiale og gode råd kan ses på nabohjælp.dk
Nabohjælp skilt på privat areal
Hvis skiltene sættes op på grundejerforeningens fællesarealer eller private arealer, skal placeringen godkendes i henhold til Byggeloven § 6D stk. 2.
Ansøger kan selv sætte skiltene op, når godkendelsen er modtaget.
Nabohjælp skilt på vejareal
Cykelsti, fortov, rabat og selve vejen hører til vejarealet.
Hvis skiltene ønskes sat op på vejarealet, skal Holbæk Kommune godkende placering og indhente politiets samtykke. Det gælder både for veje og stier, som er offentlige og private fællesveje/-stier.
Læs mere om Private fællesveje og fællesstier Vejloven, se i højre spalte.
Nabohjælp skiltet skal sættes op på en særskilt stander
Nabohjælp skilte er ikke færdselsafmærkning.
Ifølge Færdselslovens § 99 stk. 2 gælder der regler for skilte, der ikke er færdselsafmærkning. De må ikke placeres på eller i forbindelse med færdselstavler, afmærkning på kørebanen, signalanlæg eller anden afmærkning. De må heller ikke placeres ved indretning på eller ved vej til regulering af eller til vejledning for færdslen.
Holbæk Kommune kan i visse tilfælde godkende placering af et nabohjælp skilt på standeren med vejnavn.
Tilladelse til at grundejerforeninger bruger entreprenør til at sætte skilte op
Du må ikke selv sætte nabohjælp skiltene op på vejarealet, dette skal gøres af en fagentreprenør.
For at undgå, at der sker skade på nogle af alle de forsyningsledninger, som er gravet ned langs vejene, vil Holbæk Kommune ikke give tilladelse til, at grundejerforeninger m.fl. selv graver skiltene ned.
Ligeledes skal opsætning af nabohjælp skilte på lygtepæle monteres med en gummimanchet, så galvaniseringen på masten ikke tager skade. Evt. skader, som kan henføres til privat opsætning af skilte, vil kunne medføre et erstatningskrav.
Der er minimumskrav til sikkerhedsafstand både i højden og i forhold til kørebane og cykelsti/fortov – disse krav skal overholdes, når nabohjælp skiltene skal sættes op på vejarealet. Når placeringen er godkendt af politiet, kan skiltene opsættes.
Generelt om tilladelsen
Som ansøger påtager du dig det fulde ansvar for Nabohjælp skiltene.
Da et nabohjælp skilt ikke er et færdselsskilt, har Holbæk Kommune ingen forpligtigelse til at sætte disse skilte op på vejarealet. Ansøger skal derfor afholde alle udgifterne.
Såfremt der efterfølgende sker skade på skiltene med nabohjælp, er udgiften til reparation noget som ansøgeren selv skal sørge for.
Legende børn skilt
Skiltet er uautoriseret færdselsafmærkning og må kun sættes op ved offentlige vej, med kommunens tilladelse og kun på de helt små veje hvor der ikke ergennemgående trafik eller andre offentlige interessepunkter som indkøbsmuligheder, skoler institutioner m.v. Skiltet kan dog give en falsk tryghed, da skiltet ikke har en restriktion i forhold til trafikanternes adfærd, hverken i forhold til hastighed eller om at udvise særlig agtpågivenhed. Legende børn skilte må aldrig sættes op på eksisterende vejudstyr som, vejskilte, lygtepæle, spærrebomme og lignende.
På private fællesveje og private fællesstier i byer kan Holbæk Kommune give tilladelse til, at skiltet med legende børn sættes op. Ansøger afholder alle udgifter.
Læs mere i Privatvejsloven, her på siden.
Ansøgning
Send e-mail med ansøgning og kortmateriale til Vej & Trafik på Vejogtrafik@holb.dk
Du skal oplyse, hvor du ønsker skiltet placeret – gerne vedlagt et kort/foto.
Opsætning af trafikspejl giver falsk tryghed
Det du ser i et trafikspejl giver ikke et korrekt billede af vejen og de kørende – hverken med hensyn til hastighed, afstand eller position.
Det kan være svært at få tilstrækkelig udsyn, når man skal køre ud fra en ejendom eller en mindre sidevej.
Hvis der er mulighed for at skabe bedre udsyn ved beskæring, flytning af stakit m.v. skal du gøre det, inden et trafikspejl kan komme på tale. Et trafikspejl er den sidste udvej.
Ansøgning om trafikspejl
Hvis du søger om opsætning af trafikspejl, ser Holbæk Kommune på forholdene det konkrete sted i henhold til gældende lovgivning.
Du skal redegøre for hvilke tiltag, der er foretaget for at forbedre oversigten på det pågældende sted.
Ansøgning om trafikspejl skal ske via e-mail til Vej og Trafik på Vejogtrafik@holb.dk
Det er vigtigt at oplyse så mange detaljer som muligt. Vedhæft gerne tegning, luftfoto eller bilag med nærmere beskrivelse.
Du kan benytte kommunens digitale kort til at vise hvor du ønsker et trafikspejl.
Hvis Holbæk Kommune og politiet imødekommer din ansøgning, hjælper kommunen gerne med indkøb og opsætning af trafikspejlet. Det er ansøger, der skal betale alle udgifter.
Vejregler for trafikspejles egenskaber og anvendelse
Der er regler for opsætning af trafikspejle. Læs om dem Vejdirektoratets hjemmeside:
Vejregler for trafikspejles egenskaber og anvendelse
Sidst opdateret
06.12.2023
Ansvarlig redaktør