Spring til indhold

Stiplanens hovedemner

På baggrund af borgerhøringen med over 1.300 besvarelser af spørgeskemaet, diskussioner i Udvalget for Klima og Miljø samt en workshop med deltagere fra størstedelen af kommunens lokalfora, er der fremkommet en række aktuelle hovedemner, som stiplanens målsætninger tager udgangspunkt i.

  1. SKOLEVEJE: Flere børn og unge skal bruge cyklen og føle sig trygge på deres vej til og fra skole. Sikre skoleveje skal medvirke til at skabe gode cykelvaner blandt børn og unge

  2. TRAFIKSIKKERHED: Cykelinfrastrukturen skal blive mere tryg og sikker, da det er en forudsætning for øget cyklisme i Holbæk Kommune, at veje og stier også er indrettet efter cyklisternes behov

  3. SAMMENHÆNGENDE STINET: Udbygningen af cykelinfrastrukturen i Holbæk Kommune skal ske med øje for sammenhæng mellem eksisterende og nye anlæg. Sammenhæng kan dog også ses i en lokal kontekst i forhold til bedre sammenhæng mellem f.eks. skole og stiforbindelser ude i skoledistriktet

Hovedemnerne fungerer som pejlemærker og skal hjælpe med at udstikke en klar kurs for udviklingen af cykelinfrastrukturen i Holbæk Kommune.



Feedback

Sidst opdateret

14.03.2022

Ansvarlig redaktør

Runa Cecilie Lund Sørensen