Spring til indhold

Hvad kan det koste?

Her kan du få et overblik over etablerings- og driftsudgifter nu samt over en 20-årig periode

Økonomi

Her på siden kan du se et estimeret overslag over, hvad de enkelte renseløsninger koster at etablere, og hvordan denne udgift ser ud som et investeringsbidrag over 20 år. 

Etableringspriserne i bunden af siden er taget fra faktaark, der er udarbejdet for et tværkommunalt samarbejde af et konsulentfirma i 2013. De enkelte faktaark kan hentes under de enkelte renseløsninger.

Holbæk Kommune gør opmærksom på, at dette er overslagspriser, og at priser på renseløsningerne kan variere meget, afhængigt af de forhold der gør sig gældende på den enkelte matrikel. 

Etableringsudgifterne nu og her samt som et investeringsbidrag over 20 år

Nedestående grafer og informationer er hentet fra Miljøstyrelsens rapport som du kan hente, ved at klikke på titlen: Spildevandsrensning i det åbne land- omkostninger til etablering og drift af løsninger.  

Etableringsudgifter 

(Gns. = gennemsnitlig)

Den røde farve på grafen viser den gennemsnitlige årlige driftsomkostning ved de forskellige anlæg. Den blå farve viser den gennemsnitlige etableringsudgifter for de forskellige renseløsninger.

Ovenstående graf viser et overslag over, hvad de forskellige renseløsninger koster at etablere nu og her. Du kan se, at etablering af en samletank er billigst. Herefter er det nedsivningsanlæg og beplantet filteranlæg, imens biologisk sandfilter, pileanlæg og minirenseanlæg er tættere på hinanden sammen med anlægsomkostningerne ved kontraktligt medlemskab hos forsyningsselskabet.

Udgiften på de forskellige renseløsninger set som et investeringsbidrag fordelt over 20 år

(inv. = investering)

Den grønne farve på grafen, viser udgiften ved etablering af en renseløsning, som et årligt bidrag. Den røde farve viser den gennemsnitlige årlige driftsudgift.

Ovenstående graf viser hvordan økonomien ved etablering af de forskellige renseløsninger ser ud, hvis man stiller det op som et investeringsbidrag over 20 år.                                                                                                Du kan se at det er nedsivningsanlæg der er den billigste løsning, med en årlig omkostning på omkring 4.200 kr. Herefter er det beplantet filteranlæg, biologisk sandfilter og pileanlæg der ligger tæt på hinanden, med årlige investeringsbidrag på mellem 6.400- 7.200 kr,-. imens omkostningerne ved samletank og minirenseanlæg ligger fra 10.700-11.200 kr. årligt. Kontraktligt medlemskab hos forsyningsselskabet fremstår som den dyreste løsning med en udgift på 13.300 kr. årligt. 

Formålet med sidste figur, er primært at illustrere hvordan omkostningen ved etablering af egen renseløsning ser ud, over en længere tidshorisont.

Etableringsomkostninger fra faktaarkene (2013)

Tabel over afledningsafgifterne på de forskellige renseløsninger, og information om håndværkerfradraget kan ses til sidst, i de nedenstående punkter.  

Bundfældningstank

Krav til almindelige renseløsninger.

Fælles for alle renseløsningerne er, at der skal etableres en bundfældningstank. Det er estimeret at det koster:

• 15-20.000 kr. til etablering af selve bundfældningstanken

• Udgifter til rørarbejde.

• Tømning af bundfældningstank koster fra 562,50 kr. inklusiv moms  (Fors, tal 2019) . 

Nedsivningsanlæg

Det skjulte anlæg, der kan være svært at holde øje med.

Etableringsudgiften til et nedsivningsanlæg til 5 personer vil omfatte:

• Udgifter til rørarbejde

• 35-60.000 kr. til etablering af selve nedsivningsanlægget. Et hævet anlæg kan være dyrere. 

• Der vil være en årlig udgift til strøm til pumpen på ca. 200 kr.

• Der er en årlig afledningsafgift på 0,75 kr. pr. mvand.

• Tømning af bundfældningstank koster fra 562,50 kr. inklusiv moms  (Fors, tal 2019).

Der vil med mellemrum, kunne komme udgifter til service og anden vedligeholdelse såsom udskiftning af pumpe og spuling af nedsivningsrør.

Beplantet filteranlæg

Beplantet filteranlæg. Et farverigt input i haven, der falder godt ind, og ikke fylder for meget.

Etableringsudgiften til et beplantet filteranlæg til 5 personer vil omfatte:

 • 50-90.000 kr. til etablering af selve anlægget. Filtersandet kan være dyrt. 

• Der vil være en årlig udgift til strøm til pumpen på ca. 200 kr.

• Der er en årlig afledningsafgift på 1,60 kr. pr. mvand.

• Tømning af bundfældningstank koster fra 562,50 kr. inklusiv moms  (Fors, tal 2019).

Der vil med mellemrum komme udgifter til service og anden vedligeholdelse såsom udskiftning af pumpe, spuling af fordelerrør og på sigt eventuelt nyt filtersand.

Biologisk mini-renseanlæg

Det næsten skjulte anlæg med pålagt serviceaftale.

Etableringsudgiften og drift af anlægget til et mini-renseanlæg til 5 personer omfatter:

• 65-90.000 kr. til etablering af selve mini-renseanlægget.

 Årligt el-forbrug: ca. 500-1000 kr.

• Serviceaftale: ca. 1.500 kr.

• Årlig afledningsafgift på 1,10-1,60 kr. pr. m3 vandforbrug, alt efter hvor godt anlægget renser.

• Fosforfældningsmiddel: ca. 750 kr.

• Tømning af bundfældningstank koster fra 562,50 kr. inklusiv moms  (Fors, tal 2019).

 Der vil med mellemrum, komme udgifter til service og anden vedligeholdelse såsom udskiftning af pumpe og spuling af fordelerrør. 

Sandfilter anlæg

Det skjulte anlæg, der renser spildevandet før udledning eller nedsivning.

Etableringen og drift af et sandfilteranlæg til 5 personer vil omfatte:

 60-100.000 kr. til etablering af selve sandfilteranlægget. Filtersandet kan være dyrt.

• Der vil være en årlig udgift til strøm til pumpen på ca. 200 kr.

• Der er en årlig afledningsafgift på 1,60 kr. pr. mvandforbrug.

• Tømning af bundfældningstank koster fra 562,50 kr. inklusiv moms  (Fors, tal 2019).

Der vil med mellemrum, komme udgifter til service og anden vedligeholdelse såsom udskiftning af pumpe, spuling af fordelerrør og på sigt eventuelt nyt filtersand.

Pileanlæg

Det grønne renseanlæg, der kræver en del plads i haven, men giver mulighed for at slippe for afledningsafgiften.

Etableringen af et pileanlæg til 5 personer omfatter:

• Udgifter til rørarbejde.

• Ca. 50-90.000 kr. til etablering af selve pileanlægget.

• Der vil være en årlig udgift til strøm til pumpen på ca. 200 kr.

• Der er ingen afledningsafgift, da der ikke er udledning fra anlægget. Hvis man vælger et anlæg med nedsivning, vil det være samme afgift som et nedsivningsanlæg.

• Tømning af bundfældningstank koster fra 562,50 kr. inklusiv moms  (Fors, tal 2019).

Der vil med mellemrum, komme udgifter til service og anden vedligeholdelse, såsom udskiftning af pumpe, spuling af fordelerrør og nye pil. 

Afledningsafgifter på de forskellige renseløsninger

Ligesom når man bor i byen, skal man betale afledningsafgift, på sit udledte spildevand, når man bor på landet.

Afledningsafgifter for de forskellige renseløsninger (tal 2019):

                                      

Du kan læse mere om afledningsafgifterne, ved at trykke på dette link.

Håndværkerfradrag til kloakarbejde

Du kan få håndværkerfradrag ved etablering af egen renseløsning.

Kloakarbejde hvor der kan søges om håndværkerfradrag ifølge SKAT

Installation eller forbedring af visse afløbsinstallationer og dræn, fx:

  • Kloakarbejder på egen grund
  • Udskiftning af kloakrør
  • Fornyelse og etablering af dræn
  • Udskiftning af opsamlingstank
  • Nedsivningsanlæg
  • Minirensningsanlæg
  • Rodzoneanlæg
  • Højvandslukkere
  • Regnvandsfaskiner

Du kan finde linket til håndværkerfradrag, ved at trykke på dette link.



Feedback

Sidst opdateret

20.11.2019

Ansvarlig redaktør

Marie Jørgensen