Spring til indhold

Samletank

Samletank. Den helt skjulte, lukkede og potentielt dyre løsning ved almindeligt vandforbrug.

Hvordan virker en samletank? 

En samletank er en stor, lukket beholder, der samler alt spildevandet fra ejendommen. En samletank er mest brugbar til ejendomme, der ikke har så stort et vandforbrug fx sommerhuse og kolonihaver. Der er ikke behov for at have en bundfældningstank, hvis du etablerer en samletank, da alt spildevandet skal afhentes og køres til et renseanlæg. 

Pasning af en samletank

Der er ingen anden pasning af en samletank, end at den skal tømmes, når den er fyldt. Hvor ofte den skal tømmes afhænger af størrelsen på tanken og hvad dit vandforbrug er. Fors A/S står for tømningen.

Hvor synlig er en samletank? 

En samletank består kun af et dæksel til tømning i græsplænen og et udluftningsrør. Det er derfor et meget lidt synligt anlæg. 

Hvilket rensekrav opfylder en samletank?

En samletank kan etableres alle steder med rensekrav, da der ikke sker udledning eller nedsivning, da spildevandet bliver afhentet og kørt til et eksternt renseanlæg. 

Økonomi

Du kan se hvad det koster at få etableret og drifte en samletank, ved at trykke på dette link. Vær opmærksom på, at der kan være sket en prisstigning. 

Yderligere information om samletanke

Du kan læse mere om samletanke, i Miljøstyrelsens vejledning til spildevandsbekendtgørelsen, ved at trykke på dette link.

 



Feedback

Sidst opdateret

16.03.2023

Ansvarlig redaktør

Runa Cecilie Lund Sørensen