Spring til indhold

Offentlig kloakering eller egen renseløsning

Er det dyrere at skulle lave egen renseløsning i det åbne land, end at være kloakeret af Fors A/S i byen?

Offentlig kloakering eller egen løsning?

Kloakeret af Fors A/S

En gennemsnitlig husstand i Holbæk by, afleder 100 m3 spildevand om året. 

Afledningsafgiften er på 42,15 kr,- pr m3 vand, hos Fors A/S.

Det betyder at en gennemsnitlig ejendom i Holbæk by betaler 4.841,25 kr,- i afledningsafgift for hele året (Fors tal, 2019). 

Hvis man ser denne udgift over 20 år, bliver det 96,825 kr,- uden at medregne eventuelle stigninger eller inflation.

Hvis man bygger et nyt hus eller bliver offentligt kloakeret, koster tilslutningsbidraget (engangsbeløb) for spildevand 38,704,88 kr,- inklusiv moms (Fors tal, 2019). Dette beløb skal lægges oveni afledningsafgiften.

Hvis man skal tilsluttes både til regnvand og spildevand, og der ikke står en eksisterende skelbrønd, koster det 64,508,14 kr,- (Fors tal, 2019) i tilslutningsbidrag for begge dele (engangsbeløb).  

Egen renseløsning

Etablering af et nedsivningsanlæg, koster i omegnen af 60.000 kr,-

Afledningsafgiften er 0,75 kr,- pr m3.

Et års forbrug på 100 mspildevand i det åbne land, koster i 2019: 0,75 kr * 100 = 75 kr,- 

Dertil kommer en mindre omkostning til strømmen, der driver pumpen. 

konklusion: hvilket er dyrest, og er der forskel?

At have egen renseløsning i det åbne land, er på sigt billigere eller ligger i samme prisleje, som at være offentligt kloakeret. 

Den store forskel på at være tilsluttet forsyningselskabets renseanlæg og have sin egen løsning er, at afledningsafgiften i det åbne land er billigere end i byerne. Anlægsomkostningerne er til gengæld oftest højere ved at skulle lave egen renseløsning. 

Udgiften for at bo på landet og i byen er derfor sammenlignelig over tid. 



Feedback

Sidst opdateret

12.11.2019

Ansvarlig redaktør

Marie Jørgensen