Spring til indhold

Ofte stillede spørgsmål

Svar på ofte stillede spørgsmål i forbindelse med at skulle etablere en ny renseløsning ,i det åbne land. Fanen vil løbende blive udbygget.

Hvad er spildevand?

Svar: Alt vandet fra din ejendom (ikke regnvand) betegnes som spildevand

Er min bundfældningstank god nok i sig selv?

Svar: Nej. Hvis der er rensekrav på din ejendom, er en bundfældningstank i sig selv ikke nok. 

Kan jeg gå sammen med mine naboer og lavet et samlet anlæg?

Svar: I udgangspunktet ja. Snak med en autoriseret kloakmester ang. om det er muligt rent praktisk, og læs på her på siden, hvad det kræver for at der kan gives tilladelse til det fra kommunens side. 

Hvorfor har min nabo ikke modtaget et brev med krav om forbedret spildevandsrensning?

Svar: dette kan skyldes, at nogle ejendomme ligger på grænsen til de såkaldte kloakoplande. Man kan således godt lede spildevand ud til et andet vandsystem end naboen. Det kan også skyldes, at naboen allerede har en renseløsning, fx en godkendt septiktank med tømningsordning, og derfor skal han/hun ikke foretage sig yderligere. Mener man selv, at man ikke hører til et kloakopland med krav om forbedret spildevandsrensning, eller er man blevet overset, kan man kontakte kommunen, der vil se på sagen.

Skal man have en tilladelse til et nyt spildevandsanlæg?

Svar: Ja, et spildevandsanlæg kræver en tilladelse. Kommunens sagsbehandlere vil behandle sagerne hurtigst muligt. Du søger digitalt fra kommunens hjemmeside. Du kan aftale med din kloakmester, at han søger for dig. Det gør de fleste.

Kan man bruge en eksisterende trix-tank i en ny renseløsning og dermed spare penge? 

Svar: Det kan man godt, hvis tanken lever op til de gældende krav: Den skal være CE-mærket og leve op til kravene i DS/EN 12566-1 og DS/EN 12566-4. En kloakmester kender disse standarder og vil kunne se, om man har en godkendt tank. Langt de fleste tanke fra før 2010 lever ikke op til disse krav.

Risikerer man, at den valgte renseløsning bliver forældet om få år, fordi den ikke lever op til eventuelt nye krav?

Svar: Man kan aldrig være sikker på at undgå at blive omfattet af ny regulering på vand- og spildevandsområdet. Hvis man har en godkendt løsning, så går der dog 15 år, fra færdigmeldingsdatoen af anlægget, før man skal indrette sig efter eventuelle nye krav.



Feedback

Sidst opdateret

27.11.2019

Ansvarlig redaktør

Marie Jørgensen