Spring til indhold

Tips til et godt samarbejde med din kloakmester

Det er vigtigt for spildevandsprojektet på din ejendom, at arbejdet udføres af en autoriseret kloakmester.

Når du skal finde en kloakmester, er det en god ide at tjekke om kloakmesteren er autoriseret. Du kan tjekke dette i linket nedenunder.

Tjek om din kloakmester er autoriseret, ved at trykke på dette link

Det er meget vigtigt, at det er en autoriseret kloakmester, der færdigmelder renseløsningen, for at anlægget er lovligt.

Denne færdigmelding skal sendes til kommunen, og det er en god ide som bygherre på anlægget, at sikre sig at Holbæk Kommune modtager færdigmeldingen.  

Indhentelse af tilbud

Det kan ofte betale sig at indhente tilbud fra 2-3 forskellige kloakmestre, da priserne kan variere en del. Men som i alt andet, handler det ikke kun om prisen, men også om man fornemmer, at der kan indgås et godt samarbejde.  

Kloakmestre har forskellige specialer 

Det er mest normalt, at en kloakmester har specialiseret sig i at lave et par af de almindelige renseløsninger. En del kloakmestre laver hovedsageligt nedsivnings - og minirenseanlæg mens andre laver beplantede filter- og pileanlæg. 

Det kan derfor også give mening at forhøre sig hos flere kloakmestre for at finde en, der har stor erfaring med den ønskede type anlæg. 

Der er også firmaer, der ikke er autoriserede kloakmestre, men som er specialiserede i etablere bestemte renseløsninger, som de tilbyder at gøre i samarbejde med lokale kloakmestre.



Feedback

Sidst opdateret

19.04.2023

Ansvarlig redaktør

Runa Cecilie Lund Sørensen