Spring til indhold

Dræn og rørlagte vandløb

Det er kommunernes forpligtigelse at vedligeholde de offentlige vandløb mens det er lodsejerenes pligt at vedligeholde private vandløb, dræn mm.

Hvilke dræn er omfattet af vandløbsloven? 

Vandløbsloven gælder for grøfter, kanaler, rørledninger og dræn, samt søer, damme og lignende, hvor flere end en enkelt har interesse i deres tilstedeværelse og vedligeholdelse er omfattet af vandløbsloven. 

Vedligeholdelse af dræn

Friholdelse af drænudløb

For mange lodsejere er det vigtigt at deres og omkringliggende dræn fungerer, for at sikre afvandingen af deres arealer. For at sikre af drænene kan lede vand væk, er det vigtigt at udløbet fra dræn til åbnet vandløb er fri for aflejringer af sand og mudder, samt at dette friholdes for grøde. I vandløbsregulativerne er rettigheder og pligter i forhold til de konkrete vandløb yderligere beskrevet. 

Retningslinjer 

  • Det er tilladt lodsejere at friholde drænudløb ved bortgravning af aflejringer foran drænudløbet. Arbejdet skal dog udføres manuelt. 
  • Fjernelse af aflejringer skal udføres skånsomt, så der ikke sker skade på vandløb, skråninger og brinker.
  • "Flytter" vandløbet sig så drænudløbet "begraves" i brinken, er det muligt at forlænge drænet så det har udløb til vandløbets frie løb.
  • Når drænudløb er markeret med hvid pind (plast eller træ) på brinken, vil åmændene i forbindelse med grødeskæringen, så vidt muligt, fjerne grøden helt ind til rørudløbet.

Hvem udfører arbejdet

  • Det er tilladt den enkelte lodsejer at udføre borgravningen af aflejringer samt forlængelse af dræn - som ovenfor beskrevet.
  • Kommunen tilbyder også - efter anmodning fra lodsejere - at foretage bortgravning af aflejringer foran dræn og forlængelse af dræn, når vandløbet har flyttet sig. Lodsejeren skal være i stand til at udpege drænets nuværende placering.

Henvendelse til kommunen

Ønsker du at anmode kommunen om at frihold dræn skal du gøre følgende: 

  • Anmodning kan sendes pr. e-mail til: vandloeb@holb.dk
  • eller sendes til Holbæk Kommune, Vækst og Bæredygtighed, Kanalstræde 2, 4300 Holbæk
  • Yderligere skal lodsejer sende kort med angivelse af drænenes placering samt oplysninger om, hvad der ønskes udført. Henvendelsen skal indeholde oplysninger om matr. nr., lodsejer/kontaktperson og telefonnr.
  • Drænudløb skal markeres på vandløbskanten med en hvid pind (plast eller træ) på mindst 1 meter over terræn.

Vejledning:Fejl ved dræn og rørledninger

Vejledning om dræn og rørlagte vandløb

Holbæk Kommune har udarbejdet følgende vejledninger som hjælp til borgere der oplever problemer med afvandingen. 

Vejledning:Om at rejse en vandløbssag mod nabo



Feedback

Sidst opdateret

03.02.2020

Ansvarlig redaktør

Marie Jørgensen