Vandløbsrestaurering

Vandløb i Holbæk Kommune

Biodiversitet i vandløb

Efter mange års hårdhændet behandling af vandløbene f.eks. kanalisering, udgravning, uddybning, rørlægning mm. er meget af vandløbenes naturlige dyre- og planteliv forsvundet.
I et mæandreret vandløb, som man kalder et naturligt vandløb med sving, er strømhastigheden højest i ydersiderne af svingene. Her bliver substratet i bunden af vandløbet fast, da kun sten og måske grus efterlades. I indersiden af svingene bliver strømhastigheden lav og her aflejres det fine sediment, det giver en blød sumpet vandløbsbund.
Når vandløbene kanaliseres, altså rettes ud således at de naturlige sving, kaldet mæanderne, forsvinder så får man meget ens strømforhold over hele vandløbet. Dermed mindskes antallet af økologiske nicher og en del af vandløbsfaunaen bliver hjemløse og forsvinder.

Der vil i naturlige vandløb også være passager med hurtigere og passager med langsommere løbende vand. Dette dikteres af vandløbets fald, eller hældning, der hvor der er et stort fald løber vandet hurtigere og man får det som kaldes stryg. På de langsommere løbende passager opstår høl. Her er samme historie som i svingene.

Laksefisk, som ørred, er afhængige af stryg for at gyde. Disse forskelle mellem hurtigere og langsommere flydende vand er blevet udlignet over tid hvor man har oprenset vandløbene. I disse år udlægges derfor mange steder gydegrus til ørreder, disse grusbunker skaber nye kunstige høl og stryg som giver ørreden et sted at gyde, i tilgift skabes levesteder for andre dyr, f.eks. mange insektlarver, som også har brug for hurtigt strømmende, og derfor vel-iltet, vand, for at leve.

Når man dræner landbrugsjord ledes drænene i næsten alle tilfælde ud i vandløb. Hvor vandløbene har ligget højt i terræn har det ofte været nødvendigt at uddybe vandløbene således at der kunne opnås en hældning på drænrørene og så disse munder ud over vandspejlet i vandløbene. Derfor ligger mange vandløb nu unaturligt dybt i terræn i Danmark. Derfor er der ofte 0.5-3 meter fra markniveau ned til vandspejlet i vandløbet og af og til endnu længere.

Denne højdeforskel gør at overgangen mellem land og vand, kaldet den ripariske zone, bliver meget kort. I naturlige vandløb er den ripariske zone en op til flere meter glidende overgang hvor jorden bliver mere og mere vandmættet indtil man til sidst står i vandløbet. Denne zone er der mange planter der er afhængige af, og disse har en tilknyttet fauna. Disse arter mangler helt eller delvis når vandløbet uddybes, enten fordi der ikke er det rette substrat til dem når den ripariske zone minimeres eller helt forsvinder, eller fordi de ikke får nok sollys i bunden af et meget uddybet vandløb.
Da Danmark er et fladt land uden ret store niveauforskelle kan uddybning af vandløb endvidere give problemer med manglende fald på visse strækninger, dette giver langsommere løbende vand hvorved stryg kan sande eller mudre til da der ikke er energi nok i det langsomt flydende vand til at vaske sand og mudder væk.

Størstedelen af de kommunale vandløb i Holbæk Kommune er målsatte. At et vandløb er målsat betyder, at der er "målsat" en række biologiske forhold som vandløbet skal leve op til. Det er Holbæk Kommunes opgave at undersøge og restaurere de vandløb som ikke lever op til deres målsætning. Restaureringsprojekterne skal udføres i samarbejde med lodsejere og lokale interessegrupper. Projekterne financierers primært af staten og EU i forbindelse med implementering af EU's vandrammedirektiv.

Hvad er EU's Vandrammedirektiv?

Staten har på baggrund af EU's vandrammedirektiv, udarbejdet en række vandområdeplaner, som skal sikre forbedring af det danske vandmiljø.
Målet med vandområdeplanerne er at opnå:

• Bedre tilstand i vandløb ved at forbedre de fysiske forhold
• Bedre tilstand i fjorde og ved kyster ved at reducere udledning af kvælstof
• Bedre tilstand i søerne ved at reducere udledningen af fosfor
• Bedre tilstand i vandløb og søer ved at reducere forurening fra f.eks. hjem uden kloak, renseanlæg og kloakoverløb

Den nuværende vandområdeplan for Vandområdedistrikt II – Sjælland, kan findes på linket her: https://mst.dk/natur-vand/vandmiljoe/vandomraadeplaner/vandomraadeplaner-2015-2021/

Restaureringsprojekter

Vandløbsrestaurering har til formål at vandløbene kan leve op til deres målsætning om god økologisk tilstand og skabe bedre levevilkår for fisk, planter og smådyrsfauna. Dette kan opnås ved at udføre en række tiltag som blandt andet skaber fysisk variation.
Projekterne udføres i løbende dialog med lodsejere, interesseorganisationer og i kontakt med andre relevante myndigheder. Projekterne kræver godkendelse efter vandløbsloven og anden relevant lovgivning, inden de kan gennemføres.
I de statslige projekter er der for hvert projekt udpeget et eller flere af følgende virkemidler til at skabe god økologisk tilstand i vandløbet.

Virkemidler:

• Etablering af gydebanker
• Placering af skjulesten
• Etablering af stryg forbi større spærringer som fx mølleopstemninger
• Fjernelse af spærringer fx ved engvandingsanlæg og broer
• Genslyngning af vandløb hvor vandløbene er udrettede
• Plantning af træer som sikre skjul
• Etablering af sandfang som hindrer sand i at aflejres på stenbund

Projekterne financierens af tilskudsmidler fra staten. Tilskuddet består af 25,00 pct. midler fra Miljø og Fødevareministeriet og 75,00 pct. midler fra Den Europæiske Hav- og Fiskerifond.
Aktuelle projekter kan findes ude til højre.