Spring til indhold

Byporte

Byporte skal opsættes efter fælles retningslinjer både af hensyn til trafiksikkerheden og landskabet

Vejledning om byporte m.m. i byer

Holbæk Kommune får en del henvendelser fra lokalområder, som er interesserede i, at opsætte byporte og lignende, med det formål at markere/profilere lokalsamfundene. Elementerne placeres som regel i rabatten langs de offentlige veje, derfor har kommunen som vejmyndighed en interesse i, at det sker efter nogle fælles retningslinjer. De tager hensyn til trafiksikkerheden, og som sikrer at det visuelle indtryk ikke virker skæmmende i landskabet, eller for distraherende, for trafikanterne.

Derfor har vi udarbejdet en vejledning, for at give borgere og lokalområder overblik over, hvad der skal søges tilladelse til, og hvilke retningslinjer de skal være opmærksomme på, når det gælder udformning af byporte m.m.

Husk også, at alle udgifter til etablering og vedligeholdelse skal afholdes af ansøgeren, med mindre der træffes særlig aftale med vejmyndigheden om andet.

Ansøgninger om opsætning af byporte skal indeholde en beskrivelse af det som ønskes opsat, dvs. mål/dimensioner, materialer og udførsel, et kort der viser den/de ønskede placeringer, samt gerne foto eller illustrationer. Ansøgningen sendes til Vej & Trafik på vejogtrafik@holb.dk

Vejledning om byporte



Feedback

Sidst opdateret

22.06.2021

Ansvarlig redaktør

Runa Cecilie Lund Sørensen

Kontakt Vej & Trafik

Telefon: 72 36 41 60 alle hverdage fra kl. 08.00 til 13.00

Email: Vejogtrafik@holb.dk 

Digitale kort

På et digitalt kort kan du finde oplysninger om daginstitutioner, skoler, lokalplaner og mange andre informationer, der har en geografisk relation.
Gå til det digitale kort