Spring til indhold

Omsorgstandpleje

Tilbud til borgere over 18 år med vidtgående fysiske eller psykiske handicap, der har svært ved at benytte det almindelige tandplejetilbud for voksne.

Organisering af omsorgstandpleje

Visitation til omsorgstandpleje

Det er Holbæk kommune, som visiterer til ordningen. Den endelige visitation til omsorgstandpleje foretages af et tværfagligt visitationsudvalg på baggrund af et ansøgningsskema udfyldt af områdeleder, gruppeleder eller visitator.

Tandplejetilbuddet

Tilbuddet omfatter forebyggende og behandlende tandpleje. Behandlinger vil normalt foregå på en tandklinik. Behandling omfatter al nødvendig tandbehandling, som borgeren er i stand til at gennemføre. I visse tilfælde vil det derfor også kun være muligt at yde behandling af smertelindrende karakter.
Transport til klinik arrangeres af plejepersonale eller pårørende, og betales af borgeren.

Omsorgstandplejen skal medvirke til, at den enkelte i videst muligt omfang bevarer sin fysiske, psykiske og sociale trivsel livet igennem. Ved besøget vurderes tandsundhed, evt. proteser, mundhygiejne, tandkød og slimhinder i munden samt tyggefunktion og kæbeled.

Borgeren besøges efter behov dog mindst én gang årligt.

Der opkræves egenbetaling for deltagelse i ordningen. Egenbetalingen opkræves og pristal reguleres en gang årligt.

Borgeren vil ikke blive pålagt yderligere udgifter for behandling udover egenbetalingen.

Frit valg i Omsorgstandplejen

Borgere som er visiteret til omsorgstandplejen, kan vælge i stedet at modtage tandplejetilbuddet hos privat praktiserende tandlæge/klinisk tandtekniker.

Udgiften til tandpleje hos privatpraktiserende tandlæge/klinik tandtekniker afholdes af kommunen. Påbegyndelse af særlig kostbare behandlinger skal dog godkendes af kommunen inden iværksættelsen.

Du kan læse mere om regler og vilkår for Omsorgstandplejen her 

Ansøgningsskema skal udfyldes af fagpersonale eller visitator.

Ansøgningsskema til omsorgstandpleje

Specialtandplejen

Specialtandplejen tilbyder forebyggende og behandlende tandpleje for børn og voksne som på grund af nedsat funktionalitet har vanskeligt ved at benytte de almindelige tandplejetilbud, f.eks. omsorgstandplejen.

Læs mere om Specialtandplejen her

 

 



Feedback

Sidst opdateret

09.05.2023

Ansvarlig redaktør

Charlotte Heding

Akut tandpleje

Ved tandpine eller tandskade, skal du ringe til Tandplejen på tlf. 72 36 80 12. Udenfor klinikkernes åbningstid og i ferier kan du kontakte en privat tandlæge.

Ved behov for akut tandlægehjælp i weekender og på helligdage kan du kontakte Tandpinevagten i Region Sjælland.

Se mere på siden om tandlægevagt