Spring til indhold

Markedspladsen

Opgangsbofællesskab med 8 selvstændige lejligheder, fælleshus samt kontorbygning.

 

 

Lejlighederne

Markedspladsen 6 i Holbæk er beliggende midt i Holbæk by.

Lejlighederne ligger i en fin gammel bygning fra 1863.

Der er otte to-værelses lejligheder på mellem 57-61 m2.
I forbindelse med ejendommen er der en dejlig stor lukket have.

Derudover er der et fælleshus og et kontor. 
Der indgås lejekontrakt med Holbæk Kommunes Boligkontor.

Dagligdag og personale



Personale

Der er personaledækning:

Mandag: 8-15
Tirsdag: 8-19
Onsdag: 8-15
Torsdag: 8-19
Fredag: 8-15
Lørdag: 9-15
Søndag: 9-15

Som udgangspunkt får du tre til fire timer personlig tid, med faste medarbejdere. 
Der laves en indsatsplan i samarbejde med din sagsbehandler og personalet. Her aftales, hvad du ønsker at få støtte til i den personlige tid.
Desuden kan du også få støtte i fælleshuset, hvor der er medarbejdere til stede en del af dagen.

I Fælleshuset er der personaledækning i følgende tidsrum:

Mandag: 13-14.30 (der tilbydes NADA klokken 11) 
Tirsdag: 15-18.30
Onsdag: 13-14.30 (der tilbydes NADA klokken 12.30)
Torsdag: 15-18.30
Fredag: 13-14.30

I weekenden vil personalet primært være at finde i fællesskabet.

Fællesaktiviteter

Hver mandag er der indkøb til mad og indkøb til fællesskabet.
Tirsdag og torsdag er der fællesspisning til aftensmad, hvor beboerne skiftes til at lave mad med støtte fra en medarbejder.
Du har madlavning hver fjerde uge.
Vi hjælpes ad med rengøring af Fælleshuset, hvor du deltager hver ottende uge.
Hver 14. dag er der husmøde.

Det er muligt at deltage i lokale aktiviteter hele året. 
Det kan for eksempel være skovture, biografture, koncerter, kræmmermarked, udstillinger og lignende.
Du kan som beboer komme med forslag til ture.

Gensidige forventninger



Hvad kan du forvente?

På Markedspladsen har du mulighed for at indgå i det sociale fællesskab, og danne relationer til dine medbeboere.
Du bliver mødt af uddannet personale, som bidrager med støtte til løsning af de problemstillinger du kan opleve i hverdagen.
Personalet vil møde dig med en åben og anerkendende tilgang.
Vi tilbyder dig at vi sammen arbejder ud fra de indsatsmål, som du har lavet sammen med din sagsbehandler.

Hvad forventer vi?

  • At du har et normalt forhold til alkohol og euforiserende stoffer.
  • At du er en god nabo og tager hensyn til de andre.
  • At du to gange om ugen deltager i den sociale kultur omkring fællesspisning, du betaler for dit måltid og deltager i en turnus om indkøb og tilberedning samt oprydning.
  • At du deltager i husets fællesmøde hver anden uge.
  • At du kun ryger i egen lejlighed eller udenfor.
  • At du ikke har husdyr.
  • At du overholder de foreskrevne hus regler fra Holbæk Boligkontor

.

Økonomi



Du laver en kontrakt med Holbæk Boligkontor.

Huslejen varierer mellem 4898-5240 kroner incl. aconto varme.
El afregnes direkte til energiselskabet.
Antenneafgift: 310 per måned.

Derudover kan du ansøge om boligsikring.

Fællesudgifter

Hver beboer betaler 450 kroner hver måned, som går til indkøb til fælleshuset (mad, kaffe, morgenmad m.m.) og til rengøring af fællesarealer.

 

Hvem kan få lejlighed på Markedspladsen?



Markedspladsen er for dig som er psykisk sårbar, og som har brug for støtte til daglige funktioner.
Du har for eksempel:

  • depression
  • personlighedsforstyrrelse
  • angst
  • opmærksomhedsforstyrrelse

Hvordan får du en lejlighed på Markedspladsen?



Du kan tale med din sagsbehandler i din kommune, om mulighed for at få en lejlighed på Markedspladsen.
Visitationen sker gennem sagsbehandleren.

Fagligt



Paragraffer

Indsatsen består af følgende ydelser:

Almenboligloven § 105
Socialpædagogisk støtte § 85 

Klik her for at se Almenboligloven

Klik her for at se Serviceloven 

 

Faglig tilgang

Markedspladsens faglige tilgang er:

  • Recovery-understøttende tilgang
  • Kognitiv tilgang
  • Neuropædagogisk tilgang
  • Relationspædagogisk tilgang
  • Anerkendende tilgang
  • Jeg støttende samtaler
  • NADA behandling

 

Tryk her for at finde Markedspladsen på Tilbudsportalen

Tilsyn

Her kan du se den nyeste tilsynsrapport for Markedspladsen.

Klik her for at se den nyeste tilsynsrapport fra Socialtilsynet for Markedspladsen



Feedback

Sidst opdateret

18.09.2023

Ansvarlig redaktør

Charlotte Heding

Kontakt Markedspladsen

Bofællesskabet Markedspladsen
Markedspladsen 6
4300 Holbæk
Telefon: 72 36 82 03

Tryk her for sikker henvendelse

Tilbudsleder: Simon Weinreich Johansen

Her ligger Bofællesskabet Markedspladsen