Spring til indhold

SFT - Social Færdighedstræning

En SFT-gruppe kan hjælpe dig med at få bedre færdigheder til at deltage i sociale sammenhænge.

Målgruppe

Du kan genkende, at sociale situationer, kommunikation og konfliktløsning kan være svært.

Du er betydeligt udfordret på dit psykiske helbred og har psykiske og/eller sociale problemstillinger, som gør, at du er i målgruppen for en socialpædagogisk indsats efter Servicelovens §82a.

Du er motiveret for at forbedre din sociale færdigheder og for at dele erfaringer i en gruppe og støtte hinanden.

Du kan deltage i et forløb, der varer godt 9 måneder.

Formål

Formålet med dette tilbud er at forbedre dine personlige og sociale færdigheder, så du lettere kan deltage i sociale sammenhænge. Uanset om det er at købe ind, deltage i familiefester, møde på job eller uddannelse, eller tale med folk og håndtere konflikter.  

Når du møder ligesindede og udveksler erfaringer med andre, kan det være med til at give håb og nye, konkrete kommunikationsfærdigheder. Det sociale fællesskab i gruppen er et fristed, som giver dig støtte til udvikling. Dette bygger på recovery-tankegangen, som handler om, at man kan komme sig efter en psykisk sårbarhed.

Indhold

Forløbet løber over 36 gange. Gruppen mødes én gang om ugen a 1½ time. Træningen ledes af to gruppetrænere. 

Inden opstart mødes du med gruppetrænerne til en samtale om dine ønsker til forandringer og vores forventninger til dig.

Vi arbejder blandt andet med temaer som: øjenkontakt, kropssprog, situationsfornemmelse, at være i en samtale, at håndtere vrede og konflikter, sige fra og til samt hvad der er hjælpsomt, når det bliver svært.
Vi arbejder med konkrete situationer fra din hverdag, som du kan gå hjem og prøve direkte af.

Der vil både være oplæg fra gruppetrænerne om emnet, fælles erfaringsdeling fra deltagerne, fælles øvelser samt konkrete hjemmeøvelser, så du opbygger nye færdigheder.

Tid og sted

Tirsdag klokken 10.15-11.45

Multihuset
Kasernevej 6, 2. sal
4300 Holbæk

Kontakt

Hvis tilbuddet er noget for dig eller en du kender, så kontakt gruppelederne:

Tine på telefon 72 36 31 86

Kitt  på telefon 72 36 47 64 

OBS at der er visitation til dette gruppeforløb. Det kan vi hjælpe dig videre med.

Nyt hold med opstart i oktober er fyldt. Du er velkommen til at kontakte os for at komme på venteliste til næste forløb. Næste hold forventes at starte efterår 2024.



Feedback

Sidst opdateret

11.10.2023

Ansvarlig redaktør

Charlotte Heding

Kontakt Multihuset

Mødestedet Multihuset
Kasernevej 6, 2. sal
4300 Holbæk
Telefon 72 36 82 08

Åbningstider:

Mandag 12.00-15.00
Tirsdag 12.00-15.00
Onsdag 15.00-19.00
Torsdag 12.00-15.00
Fredag 10.00-15.00


Der ligger også aktiviteter og gruppetilbud udover mødestedets åbningstid.

Lukket weekender og helligdage.

Afdelingsleder
Anette Sander Justesen   
Telefon 72 36 54 14