Spring til indhold

Psykisk førstehjælp

I det sociale akuttilbud kan du få psykisk førstehjælp i pludseligt opståede situationer. Du kan ringe anonymt, hvis du har det psykisk svært og har brug for en samtale nu og her.

Hvem kan få hjælp?



Du kan ringe anonymt, hvis du har det psykisk svært og har brug for en samtale nu og her.

Er du i en akut psykisk eller social krise fordi du for eksempel mister dit job, bolig eller en der står dig nær, kan du opleve:

  • Angst
  • Stress
  • Psykisk sammenbrud
  • Sindslidelse

Det er muligt at være anonym.

Hvilken slags hjælp?



Krisesamtale
Når du ringer, tilbyder vi en krisesamtale.
Samtalen er en støttende og afklarende samtale, der kan hjælpe dig til at få skabt ro over situationen og til at håndtere krisen.

Personlig samtale
Akuttilbuddet kan ved den første telefonsamtale vurdere, at det er nødvendigt at mødes med dig.
Hvis det vurderes, kan det ske på hverdage i tidsrummet klokken 8.00 - 14.30. Det kan være hjemme hos dig, eller i vores lokaler. 
I fællesskab vurderer vi, hvad der er den bedste hjælp for dig her og nu - om du har brug for flere samtaler fra Akuttilbuddet i en kortere periode, eller om du har brug for støtte fra andre (for eksempel læge, psykiater eller sagsbehandler).
Hvis det er tilfældet, kan vi hjælpe dig med at kontakte dem.

Kender du til en der har brug for hjælp?

Hvis du er pårørende, nabo, fagperson eller på anden måde kender til et menneske, som har brug for hjælp, kan du kontakte os

Det Opsøgende Team giver en korterevarende, eller "akut" indsats til mennesker, som ikke har brug for, eller ønsker længerevarende vejledning - eller hvor der endnu ikke er kommet fast støtte til. 

Udgående krisehjælp vurderes i den konkrete situation, som kan være:

  • Psykisk sammenbrud
  • Pludselig forværring af kendt sindslidelse
  • Risiko for udsættelse af bolig
  • Andet

Kan, efter faglig vurdering, tilbydes inden for tre hverdage.

Kontakt Akuttilbuddet

Telefon: 72 36 06 06 Telefonen er åben alle dage fra klokken 8.00 til klokken 23.00

Det faglige

De opsøgende medarbejdere i Holbæk Kommune udfører opsøgende arbejde efter § 99 i Lov om Social Service – Støttekontaktpersonordningen

Socialpsykiatrien udfører opsøgende arbejde efter § 99 i Lov om Social Service – Støttekontaktpersonordningen, der formulerer det således:

"§ 99. Kommunen sørger for tilbud om en støtte- og kontaktperson til personer med sindslidelser, til personer med et stof- eller alkoholmisbrug og til personer med særlige sociale problemer, som ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig".

(Læs Bekendtgørelse af Lov om Social Service på Retsinformation).

Støtten gives til udsatte og isolerede borgere over 18 år, som kan være hjemløse, funktionelt hjemløse, misbrugere og/eller sindslidende.

Som modtager af §99 støtte er det muligt at være anonym.

Her kan du læse Kvalitetsstandard for § 99

 

 



Feedback

Sidst opdateret

28.11.2019

Ansvarlig redaktør

Katrine Bærentsen

Kontakt Akuttilbuddet

Ring 72 36 06 06

Telefonen er åben alle dage klokken
8.00 - 23.00.
Mandag til fredag er teamet akut udkørende fra klokken 8.00 - 14.30