Spring til indhold

Søbæk Have

Søbæk Have er et moderne og handicapvenligt bosted med egne lejligheder og botilbud i Jyderup. Søbæk Have har sit eget aktivitetscenter på adressen

Søbæk Have ligger i Jyderup, tæt på skov og sø.

Søbæk Have rummer forskellige boformer, alt efter behovet for støtte.

Bostedet Søbæk Have er nye og moderne lejligheder til borgere der er udviklingshæmmede, som har brug for moderat til omfattende støtte.

  • På Søbæk Have har du mulighed for at indgå i det sociale fællesskab, og danne relationer til dine medbeboere
  • Du bliver mødt af personale, som bidrager med støtte til gode oplevelser og en god hverdag
  • Personalet vil møde dig med en åben og anerkendende tilgang
  • Vi arbejder sammen ud fra de indsatsmål, som du har lavet med din sagsbehandler
  • Du får tilknyttet en til to kontaktpersoner, der yder den aftalte støtte og vejledning
  • Du får støtte til at mestre dagligdagens udfordringer bedst muligt
  • Personalet yder pædagogisk og sundhedsfaglig støtte
  • Vi guider, støtter og vejleder med henblik på at give dig størst mulig indflydelse på eget liv

Kontakt til Søbæk Have



Bostedet Søbæk Have
Søbæksvej 30
4450 Jyderup

Tlf.: 72 36 96 96

Hverdage klokken 
9.30 - 15.00

Tryk her for sikker henvendelse

Tilbudsleder
Maiken Jensen
Telefon: 72 36 87 18

Afdelingsleder 18a, 20 og Aktivitetscenter
Dorte Lynge
Telefon: 72 36 24 08

Afdelingsleder 18c og 18d
Michael Tolstrup
Telefon: 72 36 31 67 

Afdelingsleder 18b, 22 og 24
Palle Johansen
Telefon: 72 36 49 51

Afdelingsleder 26 og 28
Anna Melanie Thoby
Telefon: 72 36 92 26

Lejlighederne

Bostedet Søbæk Have ligger i Jyderup, tæt på skov og sø

Søbæk Haves lejligheder består af otte mindre bo-grupper i et plan.

Lejlighederne er på cirka 50 kvadratmeter. Alle lejligheder er indrettet med stue, soveværelse, tekøkken og stort badeværelse.
Til de fleste lejligheder er der en terrasse. 
Her fra er der adgang til stisystemer i en charmerende have, som kan nydes året rundt.
Du får også dit eget kælderrum, hvor du kan opbevare personlige ejendele.

Lejlighedens placering i direkte tilknytning til fælles opholdsrum, aktivitetstilbud og uderum giver dig gode valgmuligheder i hverdagen. 

Der er overalt i Søbæk Have lagt vægt på tilgængelighed. Det er muligt at komme til alle bo-grupper, aktivitetstilbud og andre fællesfaciliteter via både indendørs gangarealer og udendørs stisystemer.

 

 

 

Dagligdag og personale

På Søbæk Have hjælper vi dig med at gøre din hverdag så god og meningsfuld som muligt

Dagligdag

Du kan få hjælp til eksempelvis personlig hygiejne, til morgenmad, medicinhåndtering og til at komme af sted til aktivitetstilbud på Søbæk Have, på arbejde eller andre tilbud. 

Du kan også få støtte til bankmøder, lægebesøg og tøjindkøb, til venskaber og udvikling eller vedligeholdelse af dine kompetencer.

Den individuelle støtte har du aftalt med din sagsbehandler.

Tryk her for at komme til Søbæk Haves Aktivitetscenter

Medbestemmelse

Vi tager individuelle hensyn til hver beboer, og inddrager dig altid i det omfang dine handicaps gør det muligt.
Der afholdes jævnligt husmøder i nogle af bo-grupperne.

Fællesaktiviteter

Søbæk Have har gode rammer for hyggeligt samvær (også på tværs af grupperne) som:

  • Gynger
  • Guitarspil
  • Gåture
  • Køreture
  • Aftenskole/musik
  • Film
  • Bræt- og kortspil

Derudover kan du deltage i eksempelvis:

  • Julearrangementer
  • Sommerfest
  • Sankt Hans 
  • Musikfestival
  • Feriekoloni

Personale

Der er medarbejdere døgnet rundt.

Medarbejderne har mange forskellige faglige kompetencer. 
På Søbæk Have er ansat: social- og sundhedsassistenter, pædagoger, pædagogisk assistenter, pædagog medhjælpere, pedel og pedel medhjælper, rengøringsassistenter, administrativ medarbejder og afdelingsledere.

Medarbejderne på bostedet Søbæk Have har et positivt menneskesyn, er rummelige, respektfulde og udviser ligeværdighed og ydmyghed i omgang med andre mennesker.

Økonomi



Du laver en lejekontrakt med boligselskabet VAB.

Huslejen ligger på ca. 7600 kr. inklusive a-conto betaling til varme og vand. 
El afregnes direkte til energiselskabet.
Indskud er 37.000 kr.

Derudover kan du ansøge om boligydelse.

Hvem kan få lejlighed på Søbæk Have?



Søbæk Have er for dig der er fyldt 18 år med fysiske og psykiske handicaps.
Søbæk Have er til dig der er udviklingshæmmet, og som har brug for moderat til omfattende støtte.

Du har måske verbalt sprog, eller bruger anden kommunikationsform.
Du kan have udfordringer i adfærden, både i forhold til dig selv, og i sociale sammenhænge.

Hvordan får du en lejlighed på Søbæk Have?



Du skal tale med din sagsbehandler i din kommune, om mulighed for at få en lejlighed på Søbæk Have.
Visitationen sker gennem sagsbehandleren.

Fagligt og for studerende



Paragraffer

Indsatsen består af følgende ydelser:

Almen ældrebolig/-handicapvenlig bolig, ABL § 105 stk. 2
Socialpædagogisk støtte (§ 85)

Faglig tilgang

  • Anerkendende tilgang
  • Relationspædagogisk tilgang

Metoder

  • Tegn til Tale (TTT)
  • Sanseintegration
  • Low Arousal
  • Det fælles tredje
  • Skærmning
  • Kommunikationspas

Klik her for at finde bostedet Søbæk Have på Tilbudsportalen

Klik her for at læse om Søbæk Haves faglige tilgange og metoder

For studerende

På bostedet Søbæk Have modtager vi pædagogstuderende og pædagogiske assistenter. 

Her kan du læse vores praktikbeskrivelse



Feedback

Sidst opdateret

06.02.2024

Ansvarlig redaktør

Charlotte Heding