Spring til indhold

Dagligdag og personale

På Søbæk Have hjælper vi dig med at gøre din hverdag så god og meningsfuld som muligt

Dagligdag

Du kan få hjælp til eksempelvis personlig hygiejne, til morgenmad, medicinhåndtering og til at komme af sted til aktivitetstilbud på Søbæk Have, på arbejde eller andre tilbud. 

Du kan også få støtte til bankmøder, lægebesøg og tøjindkøb, til venskaber og udvikling eller vedligeholdelse af dine kompetencer.

Den individuelle støtte har du aftalt med din sagsbehandler.

Tryk her for at komme til Søbæk Haves Aktivitetscenter

Medbestemmelse

Vi tager individuelle hensyn til hver beboer, og inddrager dig altid i det omfang dine handicaps gør det muligt.
Der afholdes jævnligt husmøder i nogle af bo-grupperne.

Fællesaktiviteter

Søbæk Have har gode rammer for hyggeligt samvær (også på tværs af grupperne) som:

  • Gynger
  • Guitarspil
  • Gåture
  • Køreture
  • Aftenskole/musik
  • Film
  • Bræt- og kortspil

Derudover kan du deltage i eksempelvis:

  • Julearrangementer
  • Sommerfest
  • Sankt Hans 
  • Musikfestival
  • Feriekoloni

Personale

Der er medarbejdere døgnet rundt.

Medarbejderne har mange forskellige faglige kompetencer. 
På Søbæk Have er ansat: social- og sundhedsassistenter, pædagoger, pædagogisk assistenter, pædagog medhjælpere, pedel og pedel medhjælper, rengøringsassistenter, administrativ medarbejder og afdelingsledere.

Medarbejderne på bostedet Søbæk Have har et positivt menneskesyn, er rummelige, respektfulde og udviser ligeværdighed og ydmyghed i omgang med andre mennesker.



Feedback

Sidst opdateret

09.05.2023

Ansvarlig redaktør

Charlotte Heding