Spring til indhold

Dagligdag og personale

Dagligdag

Når man skal have en dagligdag i egen lejlighed til at hænge sammen, er der mange forskellige gøremål.

Det er forskelligt, hvor meget hjælp beboerne har brug for.
Nogle kan være alene hjemme, andre kan ikke. Nogle har brug for hjælp om natten.
Du kan få hjælp til personlig pleje, hjælp til dagligdags aktiviteter som indkøb, tøjvask, læge/tandlægebesøg, fodterapeut og økonomi.
Hvis du har brug for ledsagelse til for eksempel fritidstilbud, hjælper vi dig med at ansøge om det (§ 97).

Personalet støtter dig i at komme godt afsted, eksempelvis til arbejde, eller i aktivitetstilbud.
Du vil have hjemmedage med en af dine kontaktpersoner, hvor vi blandt andet ordner nogle af dine praktiske gøremål, i og uden for din lejlighed. Her kan vi også tage rickshaw-cyklen på tur.

På Tåstrup Stræde er der madklub. Det betyder at der hver aften, bliver tilberedt aftensmad, sammen med beboerne.
Her deltager du cirka seks gange om måneden. Her hjælpes vi ad med at lave maden, dække bord og rydde op. Hvis du en dag ikke har lyst til at spise med Madklubben, hjælper vi dig gerne med at varme noget mad i din lejlighed.

Vi hygger i stuen hver aften med snak, tv og meget andet.

Kommunikation

Det er vigtigt, at du bliver hørt og forstået.
På Tåstrup Stræde ser vi på dit behov for hjælp til kommunikation.
Vi bruger blandt andet tegn-til-tale, fototavler, forskellige former for billeder og symboler, herunder Boardmaker og farvesymboler.
Har du en tablet, kan vi hjælpe dig med at benytte den til kommunikation.

Personale

Der er personale til stede hele døgnet på Tåstrup Stræde.
Dem du møder er pædagoger, sygeplejersker og SSA'ere og omsorgsmedhjælpere.
Personalet hjælper med at støtte og vejlede dig i din hverdag. Det kan være støtte til personlig hygiejne, tøjvask, betaling af regninger, læge/tandlæge og besøg hos specialist.

Fællesaktiviteter

Macro alias: Galleri

 

Du kan glæde dig til traditioner ved højtiderne. 
Her afholder vi også sommerfest og julehygge komsammen, hvor pårørende også er velkomne.

Vi har en motionsklub, hvor vi søndag formiddag blandt andet tager ud og går eller løber, i vinterhalvåret tager vi i svømmehallen hver anden uge.

Der bliver i samråd med dig som beboer, planlagt ture ud af huset, med det hus du hører til. 
Eksempler på ture:

  • Kro besøg med god musik og dans
  • Café besøg
  • Bowling
  • Tivoli
  • Nisseland
  • Discotek
  • Slagelse Open
  • Royal Run
  • Fodboldkampe
  • Heldagsture

Beboerne på Tåstrup Stræde får tilbudt en fælles ferietur en gang om året.
Vi tager afsted fire til fem dage. Vi har blandt andet været i sommerhus, Lalandia og Slette Strand.

Af arrangementer afholdes også:

  • Nytårsaften
  • Fastelavn
  • Påskefrokost
  • Halloween
  • Beboerferie
  • Julefrokost
  • Juleaften
  • Julebanko
  • Ugentlige gåture

Medbestemmelse

For at alles ønsker og behov bliver hørt, afholder vi beboermøde hver måned.

På Tåstrup Stræde arbejder vi med indflydelse og selvbestemmelse igennem udarbejdelse af indsatsmål. 
Dine indsatsmål laver du sammen med din sagsbehandler. 
Indsatsmål er punkter, som personalet på Tåstrup Stræde skal hjælpe dig med.



Feedback

Sidst opdateret

09.05.2023

Ansvarlig redaktør

Charlotte Heding