Spring til indhold

Team 1

Her kan du læse mere om, hvilke aktiviteter der tilbydes i Team 1

Caféen

Hver morgen mødes vi i mindre grupper. Her synger vi morgensang og gennemgår dagens aktiviteter.

I caféen er der mulighed for at spise frokost.
Vi hjælper hinanden med mindre opgaver i caféen.
Ind imellem er der også mulighed for at bage og lave mindre retter i caféen.

Krop og bevægelse

Her har vi stole/kørestols gymnastik. Du har mulighed for at benytte vores motionsrum med løbebånd, motionscykel eller armsvingscykel, eller der er mulighed for en gåtur i nærmiljøet.

Krop og velvære

Her er wellness i højsædet. 
Vi dufter til forskellige beroligende aromaer, lytter til stille musik og føler gennem tryk på hænder og fødder. 
Du kan for eksempel også få lagt neglelak. I vores sanse/gyngestol kan du læne dig tilbage og lytte til afslappende musik.

Kreativt værksted

Her kan du male, tegne, klippe, sy, strikke, lave skulpturer, arbejde med perler, naturens materialer og meget mere.
Der er mange forskellige aktiviteter i gang samtidig, som gør det nemt for dig at bruge din fantasi og kreativitet.

Musik

Du kan spille på trommer, synge og danse til harmonika. 
Vi spiller og synger også stille og rolige sange med guitar eller musik på vores storskærm.

IT 

Her kan du bruge iPads, Smartboard og pc til at se film, spille spil og høre musik.

Hygge og nærvær

Vi ser film, spiller spil, hygger og snakker.

Udeliv

Vi har vores egen gårdhave med overdækket terrasse, anlagte stier og grønne arealer. Her kan vi lave bål, nyde vejret eller spille forskellige havespil.

Vi har desuden egne busser så du kan komme med på ture ud af huset, og vi kan tilbyde cykelture i Rickshawcykel og kørestolscykel.



Feedback

Sidst opdateret

02.06.2023

Ansvarlig redaktør

Charlotte Heding