Spring til indhold

Solgruppen

Solgruppen består af et større antal brugere i alle aldre. I Solgruppen fokuserer vi på den enkelte og det sociale fællesskab, relationer på tværs af gruppen og accept af hinandens forskelligheder. Vi arbejder med synlig struktur, hjælp til selvhjælp og brugerinddragelse

Aktiviteter i Solgruppen

Alle i gruppen har forskellige behov, fra omfattende til gennemgribende støtte og vejledning.
I Solgruppen fokuserer vi på den enkelte og det sociale fællesskab, relationer på tværs af gruppen og accept af hinandens forskelligheder.
Vi arbejder med synlig struktur, hjælp til selvhjælp og brugerinddragelse.

Solgruppen gør rent i kantineområdet og arbejder hermed med ADL-færdigheder (Almindelig Daglig Livsførelse).
Gruppen har også ansvar for at sælge vare i Solgårdens café.
Café Sol sælger pølser, drikkevarer, nødder og slik. Vi håndterer penge, kunde-betjening, indkøb og vareopfyldning.

Gruppen arbejder én gang om ugen med produktion af etiketter, som er et arbejde, der udføres i samarbejde med Ulfoss.

I gruppen kommunikerer vi med Tegn-til-Tale, piktogrammer, og talesprog.

Ugeskema

Mandag 
er indkøbs dag, hvor vi handler ind til både gruppen og caféen.
Om eftermiddagen deltager vi i “glad dans”, hvor vi på tværs af Solgården mødes til en svingom*.

Tirsdag 
producerer vi etiketter for Ulfoss.
Den sidste tirsdag i måneden laver vi mad til Kok Amok, hvor brugerne skiftevis vælger en ret til menuen*.

Onsdag 
dyrker vi motion, enten som gåture eller i motionsrummet, afhængigt af vejret.

Torsdag 
deltager vi i “sang & musik” hvor vi synger og danser.
Hvis du ikke vil deltage i den fælles aktivitet, gør du i stedet rent i Solgruppens lokaler.
Hver anden torsdag har vi mulighed for en bus, hvor vi kan tage på ture ud af huset*.

Fredag 
starter vi dagen med fælles morgenmad.
Resten af dagen går med kreative aktiviteter og film.

Der kan naturligvis være ændringer til uge planen, og plads til pludselige indskydelser, og gode idéer.

*I sommerferien kan der forekomme større ændringer og feriepause af visse aktiviteter.

Eftermiddage
I Solgruppen gør vi kantineområdet rent alle dage (undtaget torsdag) efter frokost.
Rengøringen indebærer opvask, gulvvask, aftørring af borde, tømme skraldespande og salg i Café Sol.
I aktiviteterne er du medinddraget og arbejder så selvstændigt som muligt.
Vi fokuserer på den enkeltes livsmestring og kompetenceudvikling.

Gruppekassen

Vi har en gruppekasse, der kan betales til hver måned.
Pengene fra gruppekassen går til kaffe, the, fælles morgenmad hver fredag, samt juice og saftevand.
Gruppekassen betaler også kage, morgenmad eller andet ved fødselsdag. Det bestemmes af den enkelte.

KOK Amok betales af gruppekassen.

Garderobe og skiftetøj

På Solgården får du et skab til dit overtøj, skiftetøj og taske. Nøglen til dette skal forblive på Solgården.

Påklædning

Det er en god idé at have skiftetøj med, samt klæde sig efter vejret og have godt fodtøj på.

Sygdom/fravær

Hvis du bliver syg eller skal holde en hjemmedag, ringer du og giver besked i gruppen. 
Når du starter op efter sygdom, vil vi også gerne have besked dagen før.

Brug af egen telefon

Der er lige nu ingen begrænsninger for brug af din egen telefon i Solgruppen.

Mobning

Vi accepterer IKKE mobning. Det er naturligvis i orden med godmodigt drilleri, men ondsindet drilleri er ikke tilladt. 
Hvis du føler dig mobbet, skal du kontakte personalet, så bliver der taget hånd om det med det samme.

Er du ked at noget – sur på nogen – så snak med personalet, og vi vil hjælpe dig med problemet.

Personalet

Personalet i gruppen består af tre socialpædagoger. Solgruppen modtager studerende igennem hele året.
I Solgruppen får du ikke en kontaktperson.
Vi arbejder i personalegruppen så tæt sammen, at vi alle kan varetage dine behov.

Vi kan træffes mandag til torsdag klokken 8– 15 og fredag klokken 8-14 på nedenstående telefonnumre:

Dorthe Petersen
telefon: 72 36 39 29

Dorthe Poulsen
telefon: 72 36 99 45

Jeanette Olsen        
telefon: 72 36 28 26

 



Feedback

Sidst opdateret

03.02.2020

Ansvarlig redaktør

Katrine Bærentsen

Kontakt Solgården

Aktivitetscentret Solgården
Mellemvang 9
4300 Holbæk
Telefon: 72 36 36 39

Tryk her for sikker henvendelse

Åbningstider:

Mandag 7.00 - 17.30
Tirsdag 7.00 - 19.00
Onsdag 7.00 - 19.00
Torsdag 7.00 - 17.30
Fredag 7.00 - 17.30


Afdelingsleder: Jørgen Hull Fregerslev


Her ligger Solgården

Find os på Facebook