Spring til indhold

Flere medarbejdere

En væsentlig forudsætning for, at Sundhedsstyrelsens retningslinjer kan overholdes, og at børnehusene kan holde åbent og tilbyde et (om end begrænset) pasningstilbud, er, at der er tilstrækkeligt med medarbejdere.

Alle børnehuse trækker i øjeblikket maksimalt på vikarer, der er tilknyttet børnehusene, og medarbejdere ansat på deltid opfordres til om muligt at øge deres timetal. Derudover er der i et samarbejde med HR og med Alle Kan Bidrage igangsat forskellige initiativer for at rekruttere yderligere medarbejdere, herunder rekruttering via kommunens jobbank.

Derudover arbejder krisestaben i dialog med Hovedudvalget på at frigøre arbejdskraft fra andre funktioner og kerneområder i organisationen. Arbejdskraften vil blive anvendt i direkte arbejde med børnene eller ved løsning af praktiske opgaver i institutionen.
I alle tilfælde, hvor der rekrutteres personale udefra eller udlånes medarbejdere fra andre funktioner, indhentes der børneattest jf. gældende retningslinjer.

Desuden kan det i et begrænset omfang blive nødvendigt at omrokere de fastansatte medarbejdere indenfor et dagtilbudsområde for at sikre en jævn fordeling mellem børnehusene af pædagogisk uddannede og kvalificerede medarbejdere.



Feedback

Sidst opdateret

06.05.2020

Ansvarlig redaktør

Mette Wallin